Las Palmas er en perfekt kombination af storby og strand. Vælg et hotel ved stranden Las Canteras, nær forlystelser og shopping!
Igennem de seneste år har Las Palmas gennemgået en sand forvandling og fremstår nu dejligere end nogensinde. Her får du en skøn blanding af storby, strand og kanarisk hverdagsliv. I Catalinaparken mødes turister og lokalbefolkningen på caféerne, hvor dagens store og små begivenheder diskuteres over en kaffe og cognac.
Læs mere om Las Palmas
Skjul tekst
Sol, strand og storby
Vil du have storby og strand i en og samme ferie, er Las Palmas et godt valg. På den kilometerlange, velholdte og berømte strand, Las Canteras, er der højsæson året rundt, og fra mange af vores hoteller går du direkte ud på stranden og kan tage en dukkert i havet, som er godt beskyttet af vulkanrevet lidt længere ude. Når solen står højest på himmelen, og sulten melder sig, er det tid til en lang frokost på en af strandpromenadens barer og restauranter, som serverer fisk, skaldyr, duftende hovedretter og kanariske specialiteter.
Billig shopping
Det er både godt og billigt at shoppe i Las Palmas. Shoppingcenteret El Muelle åbnede for nogle år siden og er stadig populært med mange trendy butikker. Aften- og nattelivet lader heller ikke noget tilbage at ønske - her findes tapasbarer, restauranter, barer med levende musik og meget andet.
Hoteller nær centrum og strand
Spies har et bredt udvalg af hoteller og lejligheder i Las Palmas - alle ligger godt enten i centrum eller ved stranden. Vil du bo ekstra godt, vælger du hotel Reina Isabel.