Prime Sport, Coral Suites & Spa

Prime Sport, Coral Suites & Spa
Prime Sport, Coral Suites & Spa

Unikke træningsmuligheder

På Sunprime Resort har du kun tid - masser af tid. Tid til at være god ved dig selv, styrketræne, spille golf, svømme eller deltage i forskellige træningshold. Vores instruktører er uddannet i samarbejde med SATS, der findes golfbaner i nærheden, og du har gratis adgang til motionsrum og holdtræning. Så vælg det, der tiltaler dig mest – eller benyt chancen for at prøve noget helt nyt.

Gruppträning

Fitness

I samarbejde med SATS tilbyder vi forskellige træningshold som Core, Yoga, Crosstraining, PowerStep og Energy (programmet kan variere). Fitnesslokalet ligger i stueetagen ved siden af vores spa.

Gym

Motionsrum

Styrketræning på egen hånd i moderne motionsrum. Du træner gratis og kan vælge imellem effektive maskiner og frie vægte. Motionsrummet finder du ved siden af fitnesslokalet.

Vattenaerobics

Vandgymnastik

Hop i poolen og deltag i en omgang vandgymnastik! Vores instruktører fører an med masser af glæde og inspiration. Dette er nok vores mest populære aktivitet i alle kategorier.

Golf

Golf

Når du bor på Sunprime Coral Suites & Spa er du tæt på nogle af øens bedste golfbaner.
Her er nogle eksempler:

Golf Las Américas
Afstand: 1,5 km
Praktisk talt midt inde i Playa de las Américas ligger denne fantastiske 18-hullers bane, som er bygget på en skråning med vidtstrakt udsigt over by, strand og hav. Som en kulisse bag banen troner mægtige bjerge, som skærmer for kraftige vinde. Golf Las Américas blev indviet i 1998 og er i rigtig god stand. Kort sagt: Dette er en bane, der passer til golfere på alle niveauer. Og andet ville da også være mærkeligt, for anlægget kostede ca. 160 millioner at bygge!

Golf Costa Adeje
Afstand: 11 km
Golf Costa Adeje er en kombineret park- og seasidebane, bygget på en gammel bananplantage med en vidunderlig udsigt over Atlanterhavet og Tenerifes nærmeste naboø, La Gomera. Banen har 27 huller, som er fordelt over tre 9-hullers sløjfer, kantet af smukke kaktusarrangementer og typisk kanariske planter. Golf Costa Adeje er tegnet af Spaniens mest kendte banearkitekt, Pepe Gancedo, som også står bag mesterværker som Torrequebrada på Costa del Sol. Europatouren har også været forbi dette flotte anlæg.

Golf del Sur
Afstand: 15 km
Tenerifes mest kendte og komplette feriegolfanlæg. Det har 27 huller med tre 9-hullers sløjfer, som omkranses smukt af sort vulkansand, kløfter og kaktusser. Den sydlige og nordlige bane udgør tilsammen den sløjfe, som de professionelle kvindelige golfere spillede Europatouren på. Med andre ord: En rigtig mesterskabsbane! Den nordlige sløjfe er den sværeste og længste. På den sydlige bane ligger anlæggets mest berømte hul, et par 3-hul på godt 170 meter, hvor greenen ligger som en ø omgivet af lavasand. Runden spilles på smalle fairways, især på den nordlige bane. Det kan ske, at man udsættes for kraftige vinde og lav flytrafik. Links, den tredje sløjfe, er i denne sammenhæng noget bredere og lettere at spille.

På grund af meget stor efterspørgsel på banerne på Tenerife kan starttider om eftermiddagen forekomme.

Aktivitetsprogram

I Aktivitetsprogrammet kan du læse mere om, hvad der foregår på resortet. Det aktuelle program får du på rejsemålet.


Personalet

Alle holdtræningstimer ledes af dygtige og uddannede instruktører.