Rejsemålsfakta, Playa del Inglés

Rejsemålet

Playa del Inglés er Gran Canarias største ferieområde. Det ligger på øens sydlige del, der har den største koncentration af sandstrande og solskinstimer, og byder på høj feriestemning døgnet rundt.

Afrejse

Du kan rejse til Gran Canaria fra Aalborg, Billund og København hele året (dog ikke fra Aalborg i perioden 1/4 til 27/6 2012). Flyvetiden er ca. 5 timer.

Guideservice

Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel, på servicetelefonen og på vores servicecenter ved hotel Buenos Aires (hotelservice og servicetelefon om sommeren).

Transfer mellem lufthavn og hotel

Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 30 min (ca. 30 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.

Strande

5 km lang og 100 m bred strand med fint sand i Playa del Inglés. Parasoller og liggestole kan lejes. Gå heller ikke glip af de uendelige sanddyner i Maspalomas.

Aktiviteter

Windsurfing, dykning, tennis, bowling, hesteridning og 18-hullers golfbane i Maspalomas (1,5 km).

Mad & drikke

Du kommer ikke til at gå sulten i seng, for både i og uden for Playa del Inglés findes et hav af restauranter og snackbarer.

Vejledende priser på restaurant:
Morgenmad (f.eks. kaffe/te, brød, pølse, æg og juice) 60 kr.
Pizza og burger 75 kr.
Salat 55 kr.
Kød- og fiskeretter fra 120 kr.
Vand 1 liter 18 kr.
1 stor øl 25-35 kr.
1 glas vin fra 25 kr.
1 cocktail fra 60 kr.
Kaffe 15 kr.

Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 8 kr.
Øl 33 cl 9 kr.
Vand 1 1/2 liter 11 kr.
Mælk 1 liter 11 kr.
Vin 75 cl fra 35 kr.

Gå i byen

Mange diskoteker, natklubber, pubber og musikbarer.

Shopping

Supermarkeder, butikker og indkøbscentre i Playa del Inglés. Shopping i hovedstaden Las Palmas eller i Atlantico, der er et af øens største indkøbscentre med alle de kendte spanske mærker, kan også anbefales.

Transport

Taxi inden for Playa del Inglés, ca. 35 kr. Taxi til Las Palmas, ca. 400-450 kr. Bus til Maspalomas, ca. 15 kr. Bus til Las Palmas, ca. 45 kr.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes. Kreditkort accepteres i stor udstrækning.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.

Vaccinationer

Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Karneval

Datoer for karnevalerne på Gran Canaria i 2012: Playa del Inglés/Maspalomas 25/2-4/3 og Las Palmas 3-21/2.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Stemningen kan være ekstra livlig omkring hotellerne på Avenida Tirajana, også sent om aftenen, og i visse perioder kan trafikken være intensiv. Karnevalet i Playa del Inglés foregår 25/2 til 4/3 2012 med musik og natteliv, som kan være forstyrrende for nogle hoteller. Gaderne spærres af i perioder i forbindelse med karnevalet. Det betyder, at vores transferbusser ikke kan køre helt frem til hotellet, og at man må gå det sidste stykke (fra 200 m til 1,5 km). Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.