Udflugter, Puerto de la Cruz
Følg med på vores udflugter og få masser af oplevelser med hjem!
Når du rejser med Spies, har du mulighed for at deltage i en række spændende udflugter – og vi står for alt det praktiske, så du slipper for at bestille entrébilletter, arrangere transport osv. Nogle udflugter er med guide (oftest skandinavisktalende), mens andre er på egen hånd.
Programmet varierer afhængig af årstid, og derfor kan vi ikke garantere, at alle udflugter her på siden gennemføres i netop din ferie. Hør mere på rejsemålet, hvor du også får det aktuelle udflugtsprogram. Rigtig god fornøjelse!
Katamaran Freebird
En herlig dag til havs.
Læs mere
Skjul
Mens den store katamaran stille glider frem på havet, kan du slappe af og nyde solen, vinden og vandet. Hvis vi er heldige, dukker der efter en stund pilothvaler op, og så bliver der naturligvis helt stille på båden, da vi ønsker at komme så tæt på dem som muligt. Når vi har set nok og har fået foreviget hvalerne på billeder, sætter vi kursen mod en fin bugt for at sole og bade. Der serveres en let frokost.
I priset indgår:
Mad og drikkevarer indgår under sejladsen.
Tidspunkt:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 10-13.
Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide eller engelsktalende guide.
Husk at medbringe:
Badetøj, solcreme, håndklæde og skiftetøj samt solbriller.
Submarine Safari
Und dig selv en oplevelse for livet om bord på en moderne ubåd.
Læs mere
Skjul
Den afgår fra havnen i San Miguel, og ude på havet dykker den ca. 25 meter ned i dybet. Her venter der en stille og helt anderledes verden rig på dyr såsom trompetfisk, papegøjefisk og store rokker.
I prisen indgår:
Bustransport og bådtur.
Mad & drikke:
Der indgår ingen måltider, men der er en lille café ved havnen, hvis man har lyst til at spise noget let inden turen.
Tidspunkt:
Halvdagsudflugt, formiddag/eftermiddag. For mere information, kontakt Spies-guiden.
Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide og engelsktalende guide.
Øvrigt:
Det er forbudt at spise, drikke og ryge om bord. Der er ingen toiletter om bord.
Siam Park
Siam Park på det sydlige Tenerife giver en helt ny dimension til begrebet ”vandland”. Det er et af Europas største og dyreste og et fantastisk ferieeventyr for hele familien.
Læs mere
Skjul
Her findes der herlige vandrutsjebaner, sjove legepladser og mange attraktioner for alle aldre. Vandrutsjebanerne har forskellige sværhedsgrader, så der er noget for enhver smag, og i flere af disse kan man køre hele familien sammen i en stor ring. For de modigste findes der udfordringer i form af ”The Dragon” og det 28 meter høje tårn ”Tower of Power”.
For den, der ønsker en stunds afslapning, er der en fantastisk, kridhvid sandstrand. Her kan man slappe af i solstolene og forbedre den brune kulør samt nyde et dyp i det enorme bassin. Her findes der bølgemaskine, som et par gange i timen skaber op til tre meter høje bølger.
Naturligvis er her restauranter og caféer samt deponeringsbokse, hvor du kan låse dine ejendele ind.
Hele parken er Thailand-inspireret, og du kommer direkte ind i en eventyrlig og eksotisk verden fyldt med den gamle Orients mystik.
Benyt muligheden for at købe en TwinTicket til Siam Park og Loro Parque, så får du entrebillet til begge parkerne til en fordelagtig pris. Du vælger selv, hvilke dage du vil benytte respektive billetter, og du kan også kombinere din TwinTicket med vores bustransport til Loro Parque.
Mad & drikke:
Indgår ikke men det er muligt at købe frokost i parken.
Tidspunkt:
Parken er åben alle dage kl. 10-17.
Udflugtsledelse:
Udflugten foregår på egen hånd.
Loro Parque på egen hånd
Eksotiske og smukke dyr i spændende omgivelser.
Læs mere
Skjul
I Loro Parque finder man verdens største samling af papegøjer, i alt 1.300, og ca. 300 forskellige andre dyrearter, hvoraf nogle lever frit i parken. Showet med papegøjer, som cykler, kører på rulleskøjter, tæller på kugleramme og gør andre kunster, er berømt!
Vi tilbringer hele dagen i Loro Parque, hvor der er meget at opleve. Tigre, aber og måske først og fremmest det store undervandsakvarium, hvor man kan studere havets mest frygtede dyr på tæt hold. Det er trygt at vide, at der er 10 cm tykt glas mellem os og hajerne.
Vi får også andre shows i verdensklasse at se. Delfinerne spiller bold i højt tempo, og de charmerende søløver får ens hjerte til at smelte, når de viser deres utrolige kunster.
Oplev også parkens stolthed – spækhuggerne! Loro Parque er en af meget få dyreparker i verden, som kan fremvise dette enestående dyr. Gå ikke glip af chancen for at se et uforglemmeligt spækhuggershow!
Du kan købe billet til parken af os, også selvom du tager dertil på egen hånd. Så slipper du for at stå i kø. Vil du besøge Puerto de la Cruz men ikke Loro Parque, kan du købe billet udelukkende til bussen.
Mad & drikke:
Indgår ikke men det er muligt at købe frokost i parken.
Tidspunkt:
Parken er åben alle dage kl. 08.30-18.45.
Udflugtsledelse:
Udflugten foregår på egen hånd.
Øvrigt:
Booker du billetten hos os, kan vi tilbyde gratis entre for børn under 12 år.
Teide - en naturoplevelse
Ikke nok med at du kommer tæt på Spaniens højeste punkt på 3.718 meter, du oplever også de fire årstider og forskellige klimazoner på blot én dag på denne udflugt.
Læs mere
Skjul
På vej op til Teide kører vi gennem flere byer med frugtbare små jordlodder, hvor der dyrkes alt fra kartofler til vindruer. Længere oppe i dalen breder de stolte pinjetræer sig ud over store områder. Vi kører gennem det varierede naturlandskab op til én af verdens største kratere med særprægede lavaformationer i forskellige former og farver og rig plantevækst.
Tovbanen starter i 2.356 meters højde. Hvis du ønsker at tage tovbanen op (indgår ikke i prisen), kommer du næsten helt op til toppen. I klart vejr kan man se Tenerifes naboøer herfra. Vejret skifter hurtigt så højt oppe, og blæser det for meget, lukkes tovbanen.
Herfra fortsætter vi ud til det store kraterområde med det fascinerende månelandskab. Vi stopper ved en af de mange klippeformationer for at fotografere. På vej hjem standser vi i Guia de Isora, hvor der fremstilles parfume af øens mange velduftende blomster.
Husk en varm trøje og bekvemme sko. Der kan blive meget koldt oppe på toppen af Teide - indimellem helt ned til nul grader!
Gravide og personer med hjerte- eller blodtryksproblemer frarådes at tage op med tovbanen, da luften er tynd, der hvor tovbanen standser i 3.555 meters højde.
Mad & drikke:
Indgår ikke.
Entre:
Tovbanen indgår ikke i prisen. Ca. 25 euro for voksne og ca. 12,50 euro for børn.
Tidspunkt:
Fra den sydlige del af Tenerife ca. kl. 08-13.30 og fra Puerto de la Cruz ca. kl. 08-16.
Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.
Husk at medbringe:
Gode spadseresko og lunt tøj da der er koldt i ca. 2.250 meters højde (tovbanen går op til 3.550 meters højde). Vandflaske, kamera og penge til tovbanen.
Øvrigt:
Udflugtsprisen varierer, afhængigt af hvilket rejsemål udflugten gennemføres fra.
La Gomera - mystikkens og fløjtesprogets ø
Vores måske mest minderige udflugt går til La Gomera, en ø som ligger lige ud for Tenerife. Turen hertil tager ca. 45 minutter med Fred Olsens hurtigfærge.
Læs mere
Skjul
Denne utroligt smukke ø er den næstmindste af de beboede Kanarieøer. Bussen tager os med langs snoede veje gennem kløfter og dale med svimlende udsigter. Her er meget lidt turisme, og den fantastiske natur er stadig stærkt præget af urskov og endemiske planter.
Under vores frokoststop, som vi afholder oppe i bjergene med en betagende udsigt, får vi en demonstration af det gamle sprog ”silbo”, et fløjtesprog som før i tiden blev anvendt til at kommunikere hen over bjergene.
I nationalparken Garajonay vokser en meget speciel skov med laurbærtræer og lyng, som fandtes her allerede i istiden, og som ikke findes andre steder end på La Gomera. Vi hører om heksene, som i henhold til sagnene levede her. Der bliver også tid til en kort spadseretur på egen hånd i den af nationalparken, som kaldes La Laguna Grande.
Søfareren Christoffer Columbus må siges at være en af verdenshistoriens mest kendte mænd! Han foretog sine sidste ophold på La Gomera, inden han sejlede af sted mod det ukendte. Brønden, hvorfra hans mænd fyldte skibene med vand før de lange rejser over Atlanterhavet, findes stadig i hovedbyen San Sebastián.
På La Gomera er der lidt køligere end på Tenerife så medbring en varm trøje eller jakke.
Om sommeren gennemføres udflugten hver anden uge. Udflugtsprisen varierer, afhængigt af hvilket rejsemål udflugten gennemføres fra.
I prisen indgår:
En treretters frokost med vand eller vin indgår. Sodavand og øl indgår ikke i prisen. Entre til Columbusmuseet indgår.
Tidspunkt:
Fra den sydlige del af Tenerife ca. kl. 07-18.30 og fra Puerto de la Cruz ca. kl. 05.30-19.30.
Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.
Husk at medbringe:
Lette og bekvemme sko og behageligt tøj. Vand, kamera og evt. penge til drikkevarer til frokosten.
Øvrigt:
Udflugtsprisen varierer, afhængigt af hvilket rejsemål udflugten gennemføres fra.
Abaco
Følg med og se et af Spaniens mest fascinerende kulturindslag fra sin bedste side; den fyrige flamenco.
Læs mere
Skjul
Abaco er en fantastisk smuk gammel herregård lige nord for det smukke område La Paz uden for Puerto de la Cruz. I en fantastisk atmosfære og i charmerende omgivelser får du som gæst mulighed for at opleve og komme rigtig tæt på den imponerende flamencodans, som stammer fra de spanske sigøjnere, som kom til Spanien i 1400-tallet. Sangene bliver fremført ved hjælp af håndklap og guitarer, og dansen manifesterer de følelser, som sangen giver udtryk for.
Mad & drikke:
Indgår ikke.
Tidspunkt:
Om aftenen, ca. kl. 21-22.30.
Udflugtsledelse:
Udflugten foregår på egen hånd.
Øvrigt:
Kontakt guiden for mere information samt billetbestilling.
Til søs
Und dig selv en herlig dag til søs med sol og friske vinde, som giver den rette gyldenbrune kulør på kroppen.
Læs mere
Skjul
Ud for Tenerifes kyst svømmer der ikke bare fisk men også hvaler og delfiner. Er vi heldige, svømmer de forbi båden på blot nogle meters afstand. Glem ikke solcremen med høj solfaktor og en kasket eller solhat.
De udflugter til søs, som vi tilbyder, er Submarine Safari, Sejltur med Royal Delfin og Katamaran Freebird. Læs mere om dem under respektive udflugtsbeskrivelser.
OBS! I tilfælde af dårligt vejr kan bådturene blive aflyst, og indimellem kan vi desværre ikke oplyse om dette før end lige før afgang.
Tapasaften
Casa Pablo er en hyggelig restaurant, som har lykkedes med at bibeholde den ægte kanariske charme. Her skal vi smage på noget af det bedste af, hvad Kanarieøerne har at byde på.
Læs mere
Skjul
Ejeren Adriana og hendes kolleger sørger for, at vi får en hyggelig aften sammen, mens de serverer forskellige kanariske specialiteter for os som f.eks. Papas Arrugadas, de kendte kanariske kartofler, som er kogt i stærkt saltet vand, Carne de Fiesta og andre småretter.
Til maden nyder vi desuden husets egne vine fremstillet af druerne fra vingårdene i Icod de los Vinos, men der er også vand og sodavand til de, der hellere vil have det.
I prisen indgår:
Mad og drikkevarer indgår i henhold til ovenstående.
Tidspunkt:
Om aftenen, kl. 20-22.30.
Udflugtsledelse:
På egen hånd.