Rejsemålsfakta, Puerto de Mogán

Rejsemålet

Idyllisk havne- og ferieby på Gran Canarias sydvestkyst. Også kendt som "Gran Canarias Venedig" på grund af sine små kanalsystemer.

Afrejse

Du kan rejse til Gran Canaria fra Aalborg, Billund og København hele året (dog ikke fra Aalborg i perioden 1/4 til 27/6 2012). Flyvetiden er ca. 5 timer.

Guideservice

Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon. I sommerhalvåret - cirka midten af april til midten af oktober - er der ikke hotelservice, men du kan altid kontakte os på servicetelefonen.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 1 time og 15 min (ca. 55 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.

Strande

Øst for byens havn ligger en fin, kunstigt anlagt strand (250 m lang). Velegnet for børn, da vandet er roligt her. Desuden kan du nemt køre til mange gode naturstrande på sydkysten.

Aktiviteter

Dybhavsfiskeri og dykning. Lidt inde i landet strækker den frodige Mogán-dal sig med et udfordrende og smukt bjerglandskab, der tiltrækker vandringsfolk. Derudover byder Gran Canaria på glimrende golfbaner, temaparker for hele familien, vandland og meget andet.

Mad & drikke

Restauranterne i Puerto de Mogán serverer både fisk, kanariske specialiteter og international mad.

Vejledende priser på restaurant:
Morgenmad (f.eks. kaffe/te, brød, pølse, æg og juice) 60 kr.
Pizza og burger 75 kr.
Salat 55 kr.
Kød- og fiskeretter fra 120 kr.
Vand 1 liter 18 kr.
1 stor øl 25-35 kr.
1 glas vin fra 25 kr.
1 cocktail fra 60 kr.
Kaffe 15 kr.

Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 8 kr.
Øl 33 cl 9 kr.
Vand 1 1/2 liter 11 kr.
Mælk 1 liter 11 kr.
Vin 75 cl fra 35 kr.

Gå i byen

Fredeligt ferieområde med barer og caféer, mens du skal til f.eks. Puerto Rico for at finde et mere livligt natteliv.

Shopping

Supermarkeder og forretninger i Puerto de Mogán. Gå ikke glip af det store fredagsmarked ved havnen med tøj, sko, lokalt håndarbejde og frugt. Endelig kan en indkøbstur til hovedstaden Las Palmas varmt anbefales - her finder du et stort udvalg af gode butikker med internationalt kendte mærker.

Transport

Gran Canaria har velfungerende buslinjer, taxier og biludlejning. Fra havnen i Puerto de Mogán kan du dagligt springe på båden til Puerto Rico, der ligger i en stor bugt længere nede ad kysten. Bus til Playa de Amadores og Puerto Rico, ca. 15 kr. Taxi til Playa de Amadores og Puerto Rico, ca. 145-165 kr. Bus til Playa del Inglés og San Agustin, ca. 35 kr. Taxi til Playa del Inglés og San Agustin, ca. 270-295 kr. Bus til Las Palmas, ca. 75 kr. Taxi til Las Palmas, ca. 800-860 kr.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes. Kreditkort accepteres i stor udstrækning.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.

Vaccinationer

Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Karneval

Datoer for karnevalerne på Gran Canaria i 2012: Playa del Inglés/Maspalomas 25/2-4/3 og Las Palmas 3-21/2.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.