Om hotellet
Disney's Sequoia Lodge® leder tankerne hen på de amerikanske nationalparker og består af en rustik hovedbygning og fem mindre jagthytter. Hotellet er omgivet af skov og ligger ved Lake Disney®.
Disney's Sequoia Lodge® er et stort hotel med mange faciliteter. Efter en dag i parkerne kan hele familien tage en dukkert i den store indendørs pool, hvor der også er vandrutsjebane, boblebad og en lille børnepool. Hotellet har desuden en udendørs pool, som er åben om sommeren, samt et motionsrum. I hotellets luftige lobby findes en souvenirbutik med gaver og legetøj, og i hotelbaren kan familien samles foran den åbne pejs. I hotellets restauranter serveres internationale retter i omgivelser, der leder tankerne hen på en klassisk jagthytte.
Disney's Sequoia Lodge® ligger cirka 10 minutters gang fra Disneyparkerne i Disneyland® Paris. Hotellet tilbyder også gratis bustransport flere gange om dagen (begrænset antal pladser).
Bemærk, at entré til Disneyland Paris ikke indgår i hotelopholdet og skal købes separat via Disneyland® Paris. På grund af parkens begrænsede kapacitet skal billetter registreres på forhånd eller købes som datobundne entrébilletter. Entrébilletter sælges ikke ved indgangen til parkerne.
Øvrig information
- Renoveret: 2010
- Værelser/lejligheder: 1011
- Elevator
- Reception
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Minimarked
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De franske myndigheder opkræver turistskat på overnatninger i Paris. På alle hoteller og lejlighedshoteller - med undtagelse af hoteller, der ejes af Disneyland® og har et registreret varemærkesymbol i navnet - skal der derfor betales en ekstra afgift. Børn under 12 år betaler ikke turistskat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved afrejsen.
Pris pr. person og nat:
2-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 3,25 EUR pr. person/nat
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 5,20 EUR pr. person/nat
4-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 8,13 EUR pr. person/nat
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 10,73 EUR pr. person/nat
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 3.



