Vi starter tidligt og kører til færgelejet i Banjul. Her er der et myldrende folkeliv allerede fra solopgang, og vi møder mange, der vil sælge deres varer som f.eks. brød, farvestrålende tekstiler og tasker, inden solen begynder at opvarme den afrikanske jord.
Færgeturen over Gambia-floden til den nordlige del af Gambia tager ca. en halv time. Fra færgen ser vi markedet i Banjul, som er Vestafrikas største, kong Fahds moske og Arch 22.
Når vi har lagt Gambia bag os, skal vi veksle til valutaen CFA, hvilket vi gør ved grænsen til Senegal. Nu venter dagens højdepunkt med besøg i Fathala Game Park, en fin park hvor vi, hvis vi er heldige, får næsehorn, antiloper, giraffer, vildsvin, bavianer og zebraer at se. På grund af krybskytter blev antallet af dyr i Vestafrika reduceret i 1800-tallet. Flere parker og naturreservater arbejder nu aktivt for at øge bestanden af disse dyr i Senegal og Gambia.
Vi standser undervejs og spiser picnic ude i naturen.
Når temperaturen er faldet lidt, kører vi tilbage til Gambia.
Dette er en udflugt for hele familien, hvor man virkelig får at se, hvad Afrika har at tilbyde.
I prisen indgår:
Bustur, færgen, entre til parken og frokostpicnic.
I prisen indgår ikke:
Drikkepenge til chaufføren og lokalguiden. Drikkevarer.
Måltider:
Frokostpicnic.
Tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 07-16.
Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.
Vigtig information:
Pas skal medbringes på turen og vises ved grænsen. Det gule vaccinationskort er obligatorisk ved indrejse til Senegal.