Anaxos har en af øens bedste strande, og det er en stille ferieby, hvor det rolige tempo virker som balsam for sjælen.
Ingen anden ø i Grækenland kan prale med så stor en olivenproduktion som Lesbos. Overalt kører du forbi de bølgende, sølvgrå olivenlunde, og olivenolie udgør en væsentlig del af ingredienserne i det lokale køkken. Du gør klogt i at købe en flaske olie med hjem, for ifølge øboerne fås den ikke bedre! Lesbos er ikke en udpræget ferieø. Ikke fordi der mangler hoteller og strande, men fordi man har en lang tradition for olivenhøst og fiskeri. Der hersker en uspoleret stemning i de små byer, hvor man mødes på torvet over en ouzo. Og husk: Ingen rejser hjem uden at have smagt øens berømte ouzo. Lesbos har mere end 20 destillerier - hver med sin egen hemmelige opskrift.
Læs mere om Anaxos
Skjul tekst
Petra og Anaxos
Petra er kendt for sin skønne strand samt Maria-kirken, som knejser på en lava-klippe midt inde i byen og nås via 114 trappetrin. Såvel strandpromenaden som de stemningsfulde gader har en livlig aktivitet. Om aftenen rykker tavernerne borde og stole uden for, og der dufter af herlig græsk kogekunst. Følger du kysten sydpå til fods, når du på bare en halv time til Anaxos, der har en af øens bedste strande. Anaxos er en stille ferieby, hvor tempoet virker som balsam for sjælen.