Rejsemålsfakta, Anaxos
Rejsemålet
Lesbos – også kendt som Mytilini – er Grækenlands tredjestørste ø. Samtidig er den en af de nordligste græske øer, som ligger ganske tæt på det tyrkiske fastland. Øen er 1.630 km2 og har ca. 100.000 indbyggere. Foruden sol og strand byder Lesbos også på god græsk mad, fantastiske skove, vandrestier, et rigt dyreliv og ikke mindst fugle. Hovedbyen hedder Mytilini, og her blandes gammelt og nyt på bedste vis. Stort udbud af butikker, museer og kunstgallerier.
Afrejse
Du kan rejse til Lesbos fra København i perioden maj til september. Flyvetiden er ca. 3 timer.
Guideservice
Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Lesbos' lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Anaxos er ca. 1 time og 30 min (ca. 65-70 km). Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Strande
Der findes over 40 gode strande på Lesbos. Du når dem nemmest ved at leje en bil. Om sommeren kan man tage lokalbusser, men de kører ikke efter en tidsplan, og der kan være langt at gå fra stoppestedet. Der kan være søpindsvin. Mange strandcaféer tilbyder gratis liggestole, hvis man spiser eller drikker der. Anaxos har en herlig sandstrand, som er en af de bedste i området! Den er børnevenlig, og der findes restauranter langs hele strandpromenaden.
Aktiviteter
Overalt på Lesbos findes gode muligheder for vandring. Vandsportcenter på stranden i Molivos.
Mad & drikke
I Anaxos findes nogle taverner. Her kan du smage på den klassiske græske mad som souvlaki og keftédes, men også mange fiske- og skaldyrsretter.
Vejledende priser
Restaurant:
Frokost fra 60 kr. og en middag med to retter fra 110 kr.
Forretter (meze) koster ca. 30 kr. pr. stk.
Hovedretter koster fra 60 kr. (f.eks. kyllingespyd).
Lokal øl 27 kr. og en Heineken 45 kr.
Sodavand 28 kr.
Et glas vin 28 kr.
Kaffe 22 kr.
Retsina 50 cl 28 kr.
Butik:
Lokal øl 14 kr. og en Heineken 36 kr.
Hvidvin fra 64 kr. og rødvin 73 kr.
Retsina 11 kr.
Vand 1½ liter 7 kr.
Sodavand 1 liter 11 kr.
Gå i byen
I højsæsonen kan man besøge biografen i Molivos, som viser populære film under åben himmel.
Shopping
Øens berømte ouzo (f.eks. Kronos, som især kan anbefales), oliven og olivenolie er der ingen vej udenom, hvis du skal købe noget med hjem. Men det er også værd at kigge efter keramik, honning, krydderier, ikoner og smykker samt brugskunst skåret i oliventræ. Der findes også et stort udbud af forskellige oste, bl.a. en ost i olivenolie, som efter et års lagring anses for at have smag end parmesanost.
Transport
I hovedbyen Mytilini og ved lufthavnen findes der mange taxier. I de mindre områder findes taxier, men i forårs- og efterårssæsonen indstilles al taxikørsel omkring midnat og om sommeren ved 2-3 tiden om natten. Busnettet på øen varierer i løbet af sæsonen. I højsommeren findes flere buslinjer mellem de forskellige byer, de fleste med endestation i Mytilini. Stort udvalg af scooter- og biludlejere (fra midt juni til midt september).
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Begrænset mulighed for at anvende kreditkort. Der findes ingen hæveautomater i Anaxos, nærmeste automat i Petra. Bank i Molivos. På hovedgaden i Anaxos findes et vekselkontor, som tager imod kort og kontanter.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Vaccinationer
Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk
El
220 V
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Visse hoteller kræver ofte kopi af kreditkort som depositum ved check-in. Vær opmærksom på regler for bagagevægt. I lufthavnen på Lesbos vejes al bagage nøje, også håndbagage. Man må medbringe 20 kilo per person inklusive håndbagage. Eventuel overvægt betales direkte til personalet i lufthavnen (5-6 euro/kilo).