Udflugter, Chania-kysten, Agia Marina

Følg med på vores udflugter og få masser af oplevelser med hjem!

Når du rejser med Spies, har du mulighed for at deltage i en række spændende udflugter – og vi står for alt det praktiske, så du slipper for at bestille entrébilletter, arrangere transport osv. Nogle udflugter er med guide (oftest skandinavisktalende), mens andre er på egen hånd.

Programmet varierer afhængig af årstid, og derfor kan vi ikke garantere, at alle udflugter her på siden gennemføres i netop din ferie. Hør mere på rejsemålet, hvor du også får det aktuelle udflugtsprogram. Rigtig god fornøjelse!

Samaria

Samaria

Den berømte 18 km lange kløft Samaria lokker mange besøgende til! En spændende vandretur i smukke omgivelser.

Læs mere Skjul

Tidligt om morgen drager vi vestpå op i bjergkæden Lefka Ori, "de hvide bjerge", til højsletten Omalos, hvor vandringen begynder. Samaria-kløften har spillet en stor rolle i Kretas historie og specielt under kretensernes frihedskamp. Den er også årsag til mange legender og ansås før i tiden for at være hjemsøgt at onde ånder.

De op mod 600 meter høje klippevægge går lodret ned til det smalleste sted i kløften, som blot måler tre meter. Denne kløft savner modstykke i Europa! De første fire kilometer ned slutter ikke, før vi når kløftens bund. På vej nedad passerer vi den lille kirke Agios Nikolaos, og nogle kilometer inde i selve kløften ser vi ruinerne af byen Samaria. Her kan vi hvile en stund i skyggen fra træerne ved den byzantinske kirke.

Hvis vi har heldet med os, får vi et glimt af den sky bjergged Kri-Kri, som stadig lever vildt her i naturen. Den naturinteresserede kan få fantastiske naturoplevelser mellem de høje og stejle bjergvægge. Når vi har passeret den tredje og den smalleste passage, Sideroportes (Jernportene), kan vi skimte havet. I byen Agia Roumeli kan vi tage os et dyp i havet og få lidt at spise, inden vi tager båden til Sougia, hvor bussen sørger for vores hjemtransport.

Nogle gode råd:
•Der er kildevand, man kan drikke langs vejen men medbring gerne en flaske vand, frugt eller lignende for at få ekstra energi undervejs. Der er ingen mulighed for at handle undervejs på turen.
•For at undgå ømme tæer anbefaler vi kortklippede tånegle.
•Tag gerne evt. ringe af inden vandreturen, eftersom fingrene kan hæve op på grund af varmen.
•Middelgod kondition er at anbefale for, at vandreturen skal blive en god oplevelse!
•Hvis du planlægger at tage børnene med på vandreturen, så husk på at det er en lang og ofte varm tur, og børn kan nemt føle, at den er hård.
•Ordentlige vandresko eller kondisko er et "must"!
•Et ekstra sæt tøj og i øvrigt bekvemt tøj anbefales.
•Husk badetøjet hvis du vil udnytte muligheden for at bade.

Måltider og drikkevarer:
Mad kan købes før og efter kløften. I Agia Roumeli er der et udvalg af kretensiske restauranter.

Entre:
Entre til Samaria-kløften og billetten til bådturen fra Agia Roumeli indgår ikke i udflugtsprisen. Entre til kløften koster 5 EUR, og bådturen koster ca. 7,50 EUR pr. person.

Husk at medbringe:
Gode vandresko. En vandflaske, der kan påfyldes under hele turen. Badetøj.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 6.30-20.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Øvrigt:
Personer med en eller anden form for bevægelseshandicap har ikke mulighed for at følge med på turen til Samaria-kløften. Spørg gerne din Spies-guide til råds.

Elafonissi

Elafonissi

Et paradis på Kretas sydvestlige spids med hvidt sand, glimtende rosa strandkant og et glitrende turkisblåt hav. Den lokkende lagune med sit krystalklare vand indbyder til sol, badning, afslapning og snorkling.

Læs mere Skjul

Vejen hertil går gennem et storslået landskab langs Lefka Oris imponerende bjergvægge. Vi passerer små byer og sletter med olivenlunde og vin-, appelsin og citronplantager. Der bliver et kort stop i byen Elos, hvor man kan købe mad og drikke. Derefter fortsætter vi langs snoede veje gennem dybe grønne dale for til sidst at ankomme til den myteomspundne Elafonissi.

Farvekontrasten mellem den rosaskinnende sandstrand og det turkisblå hav gør dette til en af Kretas absolut smukkeste strande. Ud for den lavvandede lagune ligger der en lille ø, som er bundet sammen med stranden via et koralrev, man kan vade til.

Her bliver vi hele dagen for bare at slappe af og nyde solen, det kølige hav, grave tæerne ned i det hvide, bløde sand og bare være til...

Halvvejs hjemad stopper ved en smuk kløft, hvor det er muligt at drikke en kop kaffe, mens vi nyder udsigten.

Måltider og drikkevarer:
Ingen måltider eller drikkevarer indgår.

Entre:
Ingen entreer indgår.

Husk at medbringe:
En flaske vand, badetøj, håndklæde, solhat/kasket og solcreme.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 6.30-17.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj samt badetøj.

Gramvoussa

Gramvoussa

Vi besøger den herlige strand på halvøen Gramvoussa med det turkise vand og de fantastiske klippevægge.

Læs mere Skjul

Vi sejler i båd fra havnen i Kissamos via et kystlandskab, som er formet af naturen igennem flere tusinder år, og frem til den dejlige strand på halvøen Imeri Gramvoussa. Her stopper vi på stranden, og der er tid til at vandre op til den venetianske borg, som er en af de tre bedst bevarede på Kreta. På halvøen boede der pirater i den sidste del af 1800-tallet! Udsigten herfra kan tage pusten fra de fleste! Der er også tid til at sole og bade.

Vi sejler videre til den blå lagune Balou. Små både bringer os ind til den hvide strand, og vi får tid til at nyde lagunens varme vand.

Havet, bjergene og det krystalklare lagunevand er med til at gøre denne udflugt til en minderig oplevelse! Om bord på båden kan man købe frokost, drikkevarer og is, og man kan leje parasoller.

Måltider og drikkevarer:
Det er muligt at købe frokost, drikkevarer og is om bord på båden.

Entre:
Entre til besøget ved Gramvoussa-borgen indgår ikke men betales direkte til Spies-guiden om bord i bussen. Entreen koster 1 EUR pr. person.

Husk at medbringe:
Gode sko til at gå i, badetøj samt en flaske vand.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8.30-18.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Meze-aften

Meze-aften

Følg med på restaurant Zepos ved Chanias venetianske havn, hvor vi sammen spiser meze. Zepos' meze er et typisk kretensisk måltid, som består af forskellige småretter og hovedretter.

Læs mere Skjul

Når kretenserne går ud og spiser, bestiller de oftest meze. Her er retter, alle synes om. Man finder altid sine egne favoritter, og man kan sidde i timevis og spise og drikke godt i hyggeligt selskab.

Bl.a. serveres der brød og tzatziki, græsk salat, dakos, gyros, traditionel kebab, saganaki, kylling m.m. Desserten består som regel af is. Drikkevarer til maden indgår ikke i prisen - vi bestiller hver især det, vi har lyst til.

Restaurant Zepos er en meget hyggelig restaurant med fin udsigt ud over havet og folkelivet på havnepromenaden. Dette er en perfekt aften, hvis man vil nyde den gode middelhavsmad i ægte græske omgivelser!

Måltider og drikkevarer:
Middagen består af otte forskellige småretter (meze). Drikkevarer indgår ikke.

Varighed og tidspunkt:
Aftenudflugt, ca. kl. 19.30-21.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Øvrigt:
Transport tur/retur foregår på egen hånd.

Oliventræets ø

Oliventræets ø

Kreta er kendt for sine oliventræer, som giver næring og livskraft til hele øens befolkning. Olivenerne er af bedste kvalitet og siges at kunne øge livslængden betragteligt. Følg med på en udflugt, som tager dig med på en rejse i Kretas imponerende landskab og kultur.

Læs mere Skjul

Vi begiver os til Astrikas, hvor vi besøger Bioleas økologiske olivenfabrik. Her hører vi mere om, hvordan olivenolie fremstilles og behandles. Oplevelsen krydres med lidt smagsprøver. Vi besøger også Kretas ældste oliventræ i byen Vouves. Træet menes at være mere end 3.000 år gammelt.

Kretas uberørte natur er også et mål for dagen. Vi stopper i landsbyen Deres, hvor kildevandet strømmer til fra bjergene. Her beundrer vi områdets smukke flora. Turen tager os videre til højere højder, mod Omalos-højsletten, hvor vi nyder udsigten ud over indgangen til Samaria-kløften, Xyloskalo, inden vi nyder en traditionel kretensisk frokost på Taverna Eleniko.

Dagen byder også på spændende historier om nogle af Kretas imponerende helte, som f.eks. Daskolgiannis og ChatziMichalis, to mænd, som stod for heroiske og imponerende bedrifter under det ottomanske styre, og som alle kretensere kender til. Vi besøger bl.a. ChatziMichalis-kirken "Agios Panteleimon" samt hans hus og grav.

Følg med og oplev Kretas imponerende natur, olivenplantager, bjergkæder, landsbyer og mægtige udsigtspladser! En dag, som lærer dig mere om livet og traditionerne på øen.

Måltider og drikkevarer:
Frokost indgår. Måltidet består af en græsk salat, tzatziki, brød, lammekød og kartofler. Vand indgår. Vin og andre drikkevarer kan købes.

Entre:
Entre til samtlige seværdigheder indgår.

Husk at medbringe:
Gode sko til at gå i samt en flaske vand.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7.30-15.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Botanisk Have

Botanisk Have

Følg med os til Kretas imponerende botaniske have.

Læs mere Skjul

Kretas klima har gjort det muligt for hele verdens flora at gro og blomstre her. Derfor kan vi præsentere typiske middelhavsplanter, tropiske træer, urter, krydderier, frugter og meget andet. Alt dette vokser i en vidunderlig have.

Når vi begiver os ud i denne botaniske have, får du mulighed for at aktivere alle dine sanser. Vi dufter til mange urter og krydderier, som vokser langs stierne. Vi smager på appelsiner og citroner, som bliver plukket direkte fra træerne, mens cikaderne og fuglene giver vores hørelse en oplevelse.

Dagen byder også på en let frokost. Du får også en introduktion til det græske køkken, hvor vi sammen tilbereder græske specialiteter. Dagen fuldendes med vinsmagning samt prøvesmagning af frugter fra den vidunderlige have.

En dag i planternes verden.

Måltider og drikkevarer:
Frokost indgår. Græsk salat, tzatziki, brød og boureki. Lokal vinsmagning indgår også.

Entre:
Entre til samtlige seværdigheder indgår.

Husk at medbringe:
En flaske vand.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9.30-15).

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj. Husk bekvemme sko (ujævne vandrestier).

Limnoupolis

Limnoupolis

Sol og badning for alle aldre - vandparadiset lige uden for Chania.

Læs mere Skjul

Limnoupolis betyder "i vandet" på græsk, og det er den perfekte beskrivelse af dette fantastiske vandland. Her er vandrutsjebaner for alle aldre. Nogle er tilpassede de mindste, mens andre er som skabt for de, der tør alt.

Bliver man sulten i løbet af dagen, er der flere steder, hvor man kan spise og drikke lidt godt.

Limnoupolis ligger ved foden af de mageløse Lefka Ori-bjerge og er omgivet af et fantastisk landskab, som hovedsageligt består af appelsin- og olivenplantager.

Måltider og drikkevarer:
Ingen måltider eller drikkevarer indgår.

Entre:
Entre indgår.

Husk at medbringe:
Badetøj, solhat og solcreme samt en flaske vand.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 10-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj samt badetøj.

Knossos

Knossos

Mange skjulte skatte blev afsløret, da Sir Arthur Evans i starten af 1900-tallet påbegyndte udgravningerne af Knossos-paladset.

Læs mere Skjul

Tidligere havde man troet, at paladset blot eksisterede i den græske mytologi, men det viste sig at have været den minoiske civilisations højborg og centrum.

Allerede under busturen langs Kretas nordkyst vil du blive forundret over historiens gang. Vores udflugtsguider fortæller om spændende myter og giver os et indblik i den fantastiske græske mytologi. Senere under vores vandring gennem en del af det engang så fantastiske palads bliver man fuld af forundring over den storslåede kultur, som fandtes her på Kreta længe før Kristi fødsel. En kultur, som kulminerede i perioden 2000–1500 f.Kr.

Paladset blev bygget for ca. 4.000 år siden og målte 22.000 kvadratmeter. I dette enorme palads var der ca. 1.500 værelser med luftkonditionering, vandtoiletter, fantastiske guld- og keramikgenstande samt smukke freskomalerier.

På Knossos herskede kong Minos, og her fødtes også legenden om den frygtelige Minotauer. Mange har allerede hørt eller læst om den mystiske labyrint, som måske findes under Knossos-paladset, og hvem ved, måske får du den at se.

Under Sir Arthur Evans ledelse blev dele af paladset genopbygget og rekonstrueret, sådan som han mente, det engang havde set ud. Det gør det lettere for os besøgende ved hjælp af vores fantasi at forstå og blive imponeret.

Måltider og drikkevarer:
Ingen måltider eller drikkevarer indgår. I Heraklion bliver der mulighed for at shoppe og spise frokost på egen hånd.

Entre:
Entre til Knossos-paladset tilkommer. Pris: 6 EUR pr. person. Gratis for børn og unge under 18 år mod fremvisning af legitimation. Halv pris for pensionister og studerende mod fremvisning af legitimation.

Husk at medbringe:
Gode sko til at gå i samt en flaske vand.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7.30-18.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Vinsmagning i Vatolakos

Vinsmagning i Vatolakos

Kretensisk vin har eksisteret i over 4.000 år. Med tiden har vinproduktionen ændret sig hurtigt, og i dag er der mange lokale såvel som kendte vingårde rundt omkring på øen.

Læs mere Skjul

Den lokale vin Roumeikou er kendt over hele Kreta men er måske lidt speciel for os nordboere. Derimod findes der i nærheden af Chania en familie, hvis vingård har fået stor opmærksomhed for deres mange gode vine. Deres vinmarker ligger afsides på Lefka Oris bjergsider, men deres tappehal og vingård er nem at besøge, da de ligger i Vatolakos.

Vingården blev grundlagt af familien Manousakis, og de står fortsat for produktionen. Familien emigrerede til USA, og det var derfra konceptet Nostos opstod. Ordet Nostos betyder hjemve og understreger familiens relation til Kreta med dets fine natur og traditioner.

Dagen byder på en tur til Vatolakos, hvor vi besøger vingården. Hovedformålet er siden vinsmagningen af de forskellige Nostos-vine, hvor vi også får både historie og fakta til.

Følg med os og nyd en eftermiddag i vinens tegn!

Måltider og drikkevarer:
Ingen måltider indgår.

Entre:
3,50 EUR pr. person tilkommer for vinsmagningen. Vælger man at købe tre flasker vin eller flere, bortfalder de 3,50 EUR. Prisniveauet for vinene ligger på 11-18 EUR.

Varighed og tidspunkt:
Halv dag, eftermiddag kl. 15-19.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Let og bekvemt tøj.

Souda Pirate Cruise

Souda Pirate Cruise

Souda Pirate Cruise er en herlig heldagsudflugt i den berømte Souda-bugt. Bugten er en af Europas største og er mere end 270 meter dyb.


Læs mere Skjul

Dagen står i piraternes tegn. Vi bliver hentet med bus og kørt til havnen i Souda, hvorfra turen indledes. Vi sejler forbi Aptera-fæstningen og fortsætter mod vores første stop, hvor vi kaster anker for at bade - vil man hellere ligge og slænge sig på soldækket, så er dette en perfekt lejlighed til at gøre det. Derefter fortsætter vi turen mod den lille rolige by Marathi. Her får vi mulighed for at slentre rundt på egen hånd i den hyggelige by eller sole og bade på stranden. På stranden kan de, der har lyst, købe frokost, som f.eks. kan bestå af kød, pommes frites og salater. Der er også mere børnevenlige alternativer såsom pizzaer, pastaretter og sandwicher.

På vej hjem sejler vi forbi NATO-basen. Her får vi chancen for at se nogle af de store militærskibe, som plejer at ligge i havnen. Samtidig kan vi nyde en drink eller en sodavand, som kan købes i baren på båden.

Gå ikke glip af denne fantastiske bådtur i utrolig smukke omgivelser!

Måltider og drikkevarer:
Indgår ikke men snacks, sodavand, mineralvand og øl kan købes om bord på båden.

Husk at medbringe:
Badetøj, solcreme og lommepenge.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 10–17.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Afslappet - gerne i piratstil!

Spinalonga

Spinalonga

En dag med sol, badning og historie! Vi besøger øen, hvor Europas sidste spedalskhedskoloni lå.

Læs mere Skjul

Da den forfærdelige sygdom spedalskhed spredte sig over hele verden, oprettede man spedalskhedskolonier for at isolere de, der blev smittet. Man mente, at sygdommen smittede meget let, og man kan i mange gamle bøger læse om søfarere, der holdt sig langt væk fra Spinalonga på deres sejladser.

Spinalonga lå i tilpas afstand til at forhindre smitte, og til at kretenserne samtidig kunne holde en vis kontakt til de smittede.

Navnet Spinalonga betyder "den lange torn", og øen ligger som en bølgebryder ud for den smukke Elounda-bugt. Navnet forbindes nu med de tragiske minder fra en nær fortid. Vi lytter til gribende fortællinger om Europas sidste spedalskhedskoloni, som blev lukket så sent som i 1957.

Bådturen til Spinalonga tager ca. en time. Efter en rundtur på øen, som også har interessante gamle bygninger, går vi om bord på båden igen og sejler til en badebugt for at bade og spise frokost. Derefter sejler båden tilbage til den charmerende by Agios Nikolaos, som er bygget på højene rundt om en lille kendt sø. Du kan slentre lidt rundt i byen eller slå dig ned og nyde en kop kaffe eller en is ved havnen, inden bussen kører os tilbage.

Måltider og drikkevarer:
Barbecuefrokost indgår, men det kan være en god ide at tage lidt at spise med, da frokosten først serveres ved 14-tiden.

Entre:
2 EUR pr. person. Gratis for børn og unge op til 18 år. Pensionister og studerende halv pris. Legitimation er obligatorisk.

Husk at medbringe:
Badetøj og en vindjakke eller trøje hvis det blæser. Evt. noget til at spise mens vi venter på frokosten.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 5.30-19.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Øvrigt:
Personer med en eller anden form for bevægelseshandicap har svært ved komme rundt på Spinalonga. Udflugtsprisen varierer, afhængigt af fra hvilket rejsemål udflugten udgår.

Kalergis - vandring i Lekfa Ori

Kalergis - vandring i Lekfa Ori

Velkommen på en vandring i Lefka Ori, et bjergmassiv, som strækker sig op mod 2.000 meter over havet.

Læs mere Skjul

Her ligger bl.a. den berømte Samaria-kløft og Omalos-plateauet. Målet for vores vandring er udkigspunktet Kalergis, hvor vi bliver belønnet for vores anstrengelser med en mageløs udsigt ud over Lefka Ori og Samaria-kløften. Vi starter i 1.200 meters højde og begiver os i et roligt tempo op til Kalergis, som ligger i 1.650 meters højde. Vandringen foregår delvist langs den kendte E-4-sti.

Turen er i alt 8 km lang og byder på en herlig udsigt hele vejen. Efter ca. 4 km kommer vi til Kalergis-hytten, hvor vi bl.a. får en anderledes type toiletter at se, som garanteret vil lokke et smil frem hos de fleste... og så går turen tilbage ad samme vej.

Vandringen i Lefka Ori går langs en grusvej og kan beskrives som "middelsvær". 4 km opad og 4 km nedad. Et perfekt alternativ eller supplement til vores vandring i Samaria! Velkommen!

I prisen indgår:
Transport og guidning.

Måltider og drikkevarer:
Mad kan købes før og efter vandringen.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 7.30-13.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Gode sko, en flaske med vand og kamera.

Jeepsafari

Jeepsafari

Et specielt og meget populært koncept, som endelig er nået til Chania-området! Følg med på en naturskøn og tempofyldt tur i Landrover til bakkerne og bjergene rundt omkring Lefka Ori.

Læs mere Skjul

Dagens første mål er byen Therissos, som ligger ved kanten af en imponerende bjergkløft. Her tager vi en kaffepause og får mere at vide om den revolution, som befriede Kreta fra det ottomanske styre. Vi fortsætter gennem appelsinlundene i retning mod byen Lakoi. Hold kameraet klar - her er masser af herlige fotomotiver!

Vi begiver os til Omalos-plateauet, som fører ind til Samaria-kløften. Her møder vi Aristotelis, som giver os en introduktion til det lokale græske køkken og den lokale græske vin. Området byder på fantastiske naturoplevelser, og hvis vi er heldige, får vi Kri-Kri-geder at se, som klatrer omkring på de stejle klippevægge. Fra Omalos kører vi i retning mod Sebronas og fortsætter gennem skoven til Vouves, hvor man kan se verdens ældste oliventræ. Det siges, at træet har så meget som 3.500 år på bagen. Her kan man, hvis man har lyst, nyde en kop lokal kaffe eller prøve den græske nationaldrik Raki.

Fra Vouves begiver vi os tilbage i retning mod hotellerne, hvor vi afslutter dagens eventyr.

I løbet af dagen fortæller vores chauffør om naturen, planter, træer og livet på Kreta. Vi stopper også flere interessante steder undervejs, hvor vi kan tage billeder. At opleve det ægte Kreta sammen med en guide, som virkelig kender øen, bliver for de fleste et højdepunkt på ferien!

Måltider og drikkevarer:
Frokosten er inkluderet samt lokal vin og vand.

Husk at medbringe:
En flaske med vand, lommepenge, solcreme, kamera, solhat/kasket og solbriller.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9-17.

Påklædning:
Tøj, som kan tåle at blive støvet.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guider og chauffører (du sidder ikke selv bag rattet i jeepen).

Falassarna familiedag

Falassarna familiedag

På Kreta findes der hele 62 strande med så høj standard, at de har opnået det såkaldte "Blue Flag"-certifikat. Den fineste af dem alle er Falassarna.

Læs mere Skjul

Derfor er vi ekstra glade for at kunne tilbyde vores gæster en dagsudflugt til denne herlige strand! Dagen står i familiens tegn. Vores guider sørger for, at samtlige familiemedlemmer bliver grundigt aktiveret i løbet af dagen. Vi holder til ved strandklubben Paradios, hvor vi har adgang til solstole, parasoller og steder, hvor du kan købe mad og drikke.

I løbet af dagen kan du bl.a. deltage i skattejagt, minidisco og beachvolleyball, og vi bygger sandslotte, laver stafetter og andre konkurrencer. Forhåbentlig får vi også besøg af vores populære maskotter Lollo & Bernie...

Velkommen til en af Kretas fineste strande – velkommen til en herlig familiedag på Falassarna!

I prisen indgår:
Transport, guidning, flere aktiviteter, solstole og parasoller.

Måltider og drikkevarer:
Mad kan købes på stranden. Snacks samt en flaske vand (33 cl) indgår.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 10-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Håndklæde, vand, badetøj og solcreme.

Wine n´ Dine – madlavning og vin i Vatolakos

Wine n´ Dine – madlavning og vin i Vatolakos

Sammen med Manousakis Winery, den kendte producent bag en af Grækenlands bedste vine, Nostos, tilbyder vi nu en vidunderlig aften med både vin og madlavning på programmet.

Læs mere Skjul

I mange år har den kretensiske mad været synonym med helse, god smag og stor variation. I 2011 valgte UNESCO derfor at klassificere denne mad som yderst vigtig og historisk. Derfor er det en stor glæde at kunne tilbyde en aften hos Manousakis, hvor vi får et madlavningskursus, hvor vi hører mere om flere af de kretensiske specialiteter.

Naturligvis spiser vi også det, som vi lærer at tilberede. Til maden prøvesmager vi desuden tre udgaver af den berømte vin Nostos, hvilket gør smagsoplevelsen fuldkommen.

Gå ikke glip af denne unikke chance for at høre mere om Kretas mad og drikke!

I prisen indgår:
2-3 lette retter samt prøvesmagning på Nostos-vine, transport og guidning.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagudflugt, ca. kl. 11-15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Bekvemt tøj.