Rejsemålsfakta, Faliraki

Rejsemålet

Rhodos er den største af de Dodekanesiske Øer og er ca. 100 km lang og 50 km bred. Landskabet varierer mellem strande, frodige sletter og skovklædte højdedrag. Øen har ca. 120.000 indbyggere, hvoraf ca. 60.000 bor i Rhodos by. Faliraki ligger på østkysten og er et populært ferieområde, ca. 15 km fra Rhodos by. Her findes aktiviteter for alle aldre og en 4 kilometer lang strand.

Afrejse

Du kan rejse til Rhodos fra Billund og København i perioden april til oktober og fra Aalborg i perioden 16/5-30/5 2012. Flyvetiden er ca. 3 timer og 30 min.

Guideservice

Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du guiderne på dit eller et nærliggende hotel, på vores servicetelefon og på vores servicecenter i Rhodos by.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Flyet lander i Rhodos' lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel i Faliraki er ca. 30 min (ca. 16 km), men da bussen ofte kører forbi andre ferieområder på vejen, kan turen tage op til 1 time. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.

Strande

Faliraki har en lang strand som hovedsageligt er fyldt med sand, men der findes også områder med grus og rullesten. Stranden er lavvandet og er uden understrøm. Her findes en restaurant og kiosk, der serverer enkle retter som hamburgere og pizza. Stort udbud af vandsport.

Aktiviteter

Forskellige former for vandsport, parasailing, dykning, ridning, minigolf, bowling, gokart, tivoli og vandland. I Afandou findes desuden en 18-hullers golfbane. Lej også en bil og find dit eget åndehul - enten oppe i bjergene eller ved kysternes strande.

Mad & drikke

Faliraki har et godt udvalg af restauranter.

Vejledende priser
Restaurant:
Mousakka 70 kr, pasta 60 kr., souvlaki (grilspyd) 70 kr., større varme retter fra 110 kr.
Coca Cola 25 cl 17 kr.
Øl på flaske 50 cl 30 kr. (Mythos)
Vand 1 ½ liter 24 kr.
Vin 75 cl fra 140 kr.

Butik
Coca Cola 33 cl 7 kr.
Øl på flaske 50 cl 10 kr. (Mythos)
Vand 1 ½ liter 7 kr.
Vin 75 cl fra 35 kr.

Gå i byen

Faliraki har et stort udvalg af musikbarer, pubber og natklubber. Underholdning flere aftener om ugen på Sunwing Resort i Kallithea. I Rhodos by findes mange musikbarer/pubber og over 30 diskoteker/natklubber i både den nye og gamle del af byen. I nærheden af Elli Beach i den nye del af byen findes desuden nogle bouzoukiklubber.

Shopping

Det største og bedste udvalg findes i Rhodos by, men det er også hyggeligt at handle i landsbyerne, hvor der er lange traditioner for håndarbejde. Kig efter broderier, keramik, lædervarer, guldsmykker, olivenolie og øens egen vin.

Transport

Gode busforbindelser til Rhodos by og mange andre dele af øen. Følgende taxipriser fra Faliraki er vejledende priser, og afhænger af hvilken del af rejsemålet man tager en taxi fra: til Kalithea 90 kr., til Rhodos by ca. 120 kr.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes. De mest almindelige kreditkort som VISA, MasterCard og EuroCard kan anvendes.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Vaccinationer

Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk

El

220 V

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.