Den klassiske ferieø Kreta er også et godt valg for golfspillere. Med Spies bor du tæt på strandene, seværdighederne og Grækenlands udfordrende mesterskabsbane: Crete Golf Club.
Vil du kombinere golfen med sol og strand, er Kreta det perfekte rejsemål. De små badebugter og lange sandstrande har det fine, gyldne sand og krystalklare vand til fælles. Foretrækker du natur og kultur, byder øen på en overflod af seværdigheder. Du bor i Hersonissos tæt på golfbanen og kan vælge mellem to gode hoteller: Det 5-stjernede luksushotel Creta Maris, som ligger perfekt lige ved havet, eller det pæne All Inclusive-hotel Mediterraneo med gåafstand til stranden.