Afslappede feriedage med familien ved det azurblå Middelhav.
Sunwing Resort & Spa Makrigialos er skabt for at give dig og din familie de perfekte rammer for en ferie sammen. Her ved en af Kretas bedste strande er der masser af tid til at være sammen i ro og mag, spise god mad, svømme og hygge med børnene.
Hotellet består af fire lejlighedsbygninger: Apollon, Afrodite, Pallas Athina og Hera. Samtlige lejligheder i Apollon blev renoveret i sommeren 2011, og her finder du også vores populære Lollo & Bernie-suiter, som er lejligheder indrettet helt efter Lollo & Bernies smag.
Endelig kan du vælge at bo i mere fredelige omgivelser på Ocean Beach Club, der bliver endnu større til sommeren 2012, hvor Zeus-bygningen er renoveret og indgår i hotellet.
På Sunwing Resort & Spa Makrigialos kan du vælge imellem alt fra en Happy Baby-lejlighed, når du rejser med små børn, til en Big Family-lejlighed, hvis I rejser mange sammen. Og uanset hvor du bor, er du tæt på hotellets faciliteter. Vi har også tænkt på alle i familien, når det gælder hotellets poolområder: Her findes pools for store og små, for vandhunde og for dem, der vil have fred og ro. Babypoolen er naturligvis solafskærmet. Trænger du til motion, kan vi varmt anbefale vores populære vandaerobics. Nyhed! Når sommersæsonen 2012 åbner, er det med tre nye vandrutsjebaner på hotellet.
Byen Makrigialos ligger i gåafstand og byder på hyggelige restauranter og barer ved vandet samt nogle få butikker.
Bestil Inclusive hjemmefra! Børn spiser for 0,-
Her kan du bestille Sunwing Inclusive og All Inclusive. Begrænset antal pladser – det gælder derfor om at bestille i god tid. Og husk, at børn under 12 år altid spiser gratis sammen med en betalende voksen. Læs mere under "Faciliteter/Mad & drikke".