Lille, velindrettet og familiedrevet hotel i flere bygninger, højt beliggende i naturskønne omgivelser i Nimborios. Ca. 3 km til Symi by. Fin, lille ralstrand tæt på hotellet. Liggestole og parasoller. Hyggelig terrasse med bar og en lille restaurant (middag bestilles i receptionen om morgenen). Ca. 300 m fra hotellet ligger en taverna, og her findes også en lille bådebro, hvor der i perioden juni-september sejler taxibåd til Symi by tre gange dagligt (mod betaling).
Smuk vandretur langs vandet til byen (3 km) eller via en noget kortere vej over bjerget (ca. 2 km, men det tager lige så lang tid at gå over bjerget). Ingen offentlig transport, men hotellet tilbyder privat taxatransport til/fra byen (ca. 5 euro pr vej). Man kan således spadsere til byen og ringe efter hotelværten, når man ønsker hjemtransport.
Læs mere om Niriides
Skjul tekst
Værelsestyper
2-værelses lejlighed til 2-4 personer
Bungalow til 2-4 personer
Lejlighederne
Lyse og fine 2-værelses lejligheder (ca 35 m2) med sove- og opholdsrum. Aircondition og balkon. Enkelt udstyret køkkenniche med køleskab og kogeplader. Spiseplads. Ekstra opredning er sovesofa. Brus og toilet.
To typer: med havudsigt eller med begrænset havudsigt.
Bungalow
Bungalow (ca. 50 m2) i to etager og med balkon og havudsigt samt terrasse mod omgivelserne. Indgang via øverste etage, hvor der findes soveværelse med dobbeltseng, "queen size". Stejl trappe (uden gelænder) til nederste etage med opholdsstue (med sovesofa som ekstra opredning) og enkelt udstyret køkkenniche med køleskab, kogeplader og ovn. Badekar og toilet.
Bungalowen, som er beliggende et lille stykke fra de øvrige lejligheder, ligger nærmest stranden.
Måltider
Morgenmad kan tilkøbes.
Internet
Computer med internet.
Øvrigt
Bygget 1993. 2 etager. 11 lejligheder. Reception med begrænsede åbningstider. Computer med internet. Natur- og byområde med meget ringe lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle. Vi gør opmærksom på, at hotellet ikke kan bestilles i perioden 15/7-1/9 2012.
Adresse
Nimborios, 85600 Symi
Telefon +30 2246 071784
info@niirideshotels.com
Guideservice
Vi har ingen guider på Symi, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon på Rhodos.