Rejsemålsfakta, Tilos

Rejsemålet

Tilos indgår i øgruppen De Dodekanesiske Øer og er ca. 25 km lang, 5 km bred og 64 km2. Tilos har ca. 550 indbyggere. De fleste bor i den lille havneby Livadia og i hovedbyen Megalo Chorio. Med Spies bor du i Livadia. Tilos har fantastiske muligheder for vandreture i det dramatiske bjerglandskab, der præger den lille ø.

Afrejse

Du kan rejse til Tilos fra Billund og København i perioden april til oktober og fra Aalborg perioden 16/5-30/5 2012. Flyvetiden er ca. 3 timer og 30 min.

Guideservice

Når du lander, står vores guider klar i lufthavnen til at tage imod dig. Vi har ingen guider på Tilos, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon på Rhodos. Hotelværten Ilias Christofis på Irini og Ilidi Rock Beach er vores græske agent og træffes ofte på hotellerne. Værterne på Marina og Annas Studios er også behjælpelige med råd og ideer under ferien. Spies arrangerer ingen udflugter på Tilos og vi har ingen Spies-mapper på hotellerne. Der findes et begrænset udvalg af udflugter med lokale arrangører, som f.eks. vandreture og bådture (engelsktalende guide).

Transfer mellem lufthavn og hotel

Flyet lander på Rhodos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår, og vores guider sørger for, at du nemt finder vej til bussen, som kører dig til havnen i Rhodos by (ca. 30 min, 15 km). Ventetid inden katamaranen sejler til Tilos (bådafgang ca. kl. 17-18.30, bagagen kan opbevares på et hotel i Rhodos by). Overfarten til Tilos tager ca. 1½-2 timer (ingen guide). Hotelværterne tager imod ved ankomsten til Tilos. Ved hjemrejse sejler båden fra Tilos om morgenen. Hvis flyet afgår om aftenen, tilbringes dagen i Rhodos by. Bagagen kan opbevares på et hotel i Rhodos by. Hvis der er ledige værelser, er det muligt at leje et værelse. Dette betales direkte til hotellet. Mere information om hjemrejsen findes i velkomstmaterialet, som udleveres ved ankomsten.

Strande

Livadia har en grus-/stenstrand rundt langs bugten, omkranset af skyggefulde tamarisktræer. Stranden i Eristos-bugten er en lang, fredelig sandstrand med stenbund. Der findes desuden en smuk bugt ved Plaka, som er velegnet til medbragt picnic.

Aktiviteter

Øen er velegnet til vandreture. På Tilos kan købes et kort med indtegnet vandreveje.

Mad & drikke

Ca. 15 taverner i Livadia. Flere ligger langs strandpromenaden.

Vejledende priser
Restaurant:
Mousakka 65 kr., pasta 55 kr., souvlaki (grillspyd) 75 kr. og større varme retter fra 105 kr.
Coca Cola 25 cl 15 kr.
Øl på flaske (Mythos) 50 cl 29 kr.
Vand 1,5 liter 23 kr.
Vin 75 cl fra 135 kr.

Butik:
Coca Cola 33 cl 7 kr.
Øl på flaske (Mythos) 50 cl, ca. 10 kr.
Vand 1,5 liter 7 kr.
Vin 75 cl fra 33 kr.

Gå i byen

Begrænset forlystelsesliv. Der findes et fåtal af barer. I den forladte landsby, Mikro Chorio, er et af husene indrettet til bar, og ruinerne er belyst om natten. Baren har åbent fra begyndelsen af juli til midten af september.

Shopping

Shoppingudbuddet på Tilos er meget begrænset. Her findes nogle få minimarkeder med et begrænset udbud af souvenirer, postkort, snorkeludstyr osv.

Transport

Lokalbus fra Livadia flere gange dagligt til Megalo Chorio, Agios Andonis og Eristos. Der findes en enkelt taxa i Livadia. Katamaran til vulkanøen Nissyros.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Begrænset accept af kreditkort. Bank og hæveautomat findes.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Vaccinationer

Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk

El

220 V

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.