Hvem er vi?

Spies Grupper & Events er et professionelt og yderst kompetent team, som har mange års erfaring inden for rejsebranchen.

Kontakt os

Skriv eller ring og hør nærmere:

70 70 10 51

grupper@spies.dk

Hos os er I sikret en personlig, meget fleksibel og professionel service –
lige fra den første kontakt, til I igen er tilbage i Danmark.
Vores mange år i branchen betyder, at vi har prøvet lidt af hvert inden for grupperejser. Der er efterhånden ikke det arrangement, den udflugt eller aktivitet, vi ikke har prøvet kræfter med. Så gør endelig brug af vores store erfaring, og lad os få en snak om netop jeres kommende grupperejse.

 


John

Navn: John Gædicke
Titel: Afdelingschef
Startede hos Spies: 2001
E-mail: jg@spies.dk

John har været med lige fra starten og blev tilbage i 2001 ansat til at opbygge Spies Grupper & Events i sin nuværende form. John har været i rejsebranchen siden starten af 90'erne, og hele tiden har grupperejser været et omdrejningspunkt.

Flere år hos British Airways' gruppeafdeling og mange skisæsoner som rejseleder i Alperne har været med til at give en god forståelse for, hvad det kræver at håndtere grupper.

John er ekspert i firma- og incentiveture med rutefly til hele verden. Derudover sørger han hvert år for, at rigtig mange firmaer får et par fornøjelige dage i sneen i Alperne.
John er desuden ansvarlig for hele Spies' Canada-skiprogram, så han har efterhånden også sendt en del grupper på ski-eventyr i Rocky Mountains.



Ulla

Navn: Ulla Jørgensen
Titel: Group Coordinator
Startede hos Spies: 2001
E-mail: uj@spies.dk

Ulla har været med fra starten i 2001, og inden da havde Ulla allerede i et par år arbejdet med grupperejser.

Ulla er altid parat til at gøre en kæmpeindsats for at imødekomme vores gruppers ønsker. Hun går ikke på kompromis, når det kommer til planlægning af vores grupperejser; hos Ulla er man i trygge og kompetente hænder hele vejen gennem forløbet.

Ulla er ekspert både i rejser med rutefly til hele verden og i vores store charter-program. Der er dog et sted, som har en særlig tiltrækning på Ulla, nemlig New York. ”The Big Apple” er blevet flittigt besøgt gennem årene. Om det er shopping eller kulturen, der trækker mest, er svært at afgøre, men én ting er sikker; vil I til New York, findes der næppe en større ekspert end Ulla at rådføre sig med.

Ulla har desuden en stor passion for golf, og hun har stor erfaring med at skræddersy golfrejser til både private og golfklubber. Så går jeres overvejelser i retning af en golftur, er Ulla den rigtige at spørge!



Lone

Navn: Lone Bennich
Titel: Group Coordinator
Startede hos Spies: 1997
E-mail: lb@spies.dk

Lone er vores helt store ekspert på vores charterprogram. Inden hun kom her til afdelingen, servicerede Lone vores individuelle chartergæster. Det betyder, at kendskabet til vores mange destinationer og hoteller er helt i top. Desuden har Lone i en lang årrække arbejdet som Cabin Crew i vores eget luftfartsselskab, hvilket er medvirkende til hendes store viden.

Lone er ekstremt dygtig til at finde ud af, præcis hvilke hoteller og rejsemål der passer til den enkelte gruppe. Så hvis du er i tvivl om, hvor den næste charter-grupperejse skal gå hen, så kan en snak med Lone helt sikkert hjælpe dig godt på vej.

Lone er samtidig vores ekspert i sportsrejser, hun tager sig af alt, hvad der vedrører f.eks. tennis- og cykeltræningslejre. Her kan vi for alvor udnytte vores store volumen af rejsemål og hoteller samt vores fordelagtige priser på de mange charterdestinationer.



Jacob

Navn: Jacob Diemar
Titel: Group Coordinator
Startede hos Spies: 2005
E-mail: jd@spies.dk

Jacob er afdelingens globetrotter. Der findes stort set ikke den afkrog af verden, han ikke har besøgt. Han har også haft rig mulighed for at rejse, da han har været i rejsebranchen siden 2001 og har arbejdet for forskellige rejsebureauer, inden han kom til MyTravel/Spies i 2004.

Før Jacob kom her til afdelingen, var han i mange år en del af det tidligere MyTravel Tango (nu Spies Special), hvor han specialiserede sig i skræddersyede rejser til hele verden. Søger I inspiration, rejseforslag og måske en grupperejse af lidt mere eksotisk karakter, så er Jacob den helt rigtige sparringspartner.

Jacob er desuden vores fodboldekspert. Flere gange hvert år udvælger vi nogle af de mest interessante kampe i f.eks. Premier League og La Liga, og så sammensætter Jacob en samlet pakke med fly, hotel og kampbillet til fordelagtige priser – til glæde for mange danske fodboldentusiaster!