Besøg Holland og skønne Amsterdam. Gå en tur langs kanalerne og nyd den afslappede atmosfære. Og jo, her findes tulipaner i spandevis og i alle farver, når det er sæson, ligesom de farverige husbåde ligger side om side, men Amsterdam byder også på caféer, kunst og natteliv. Rembrandt og van Gogh er rigt repræsenteret på byens museer, Heineken-bryggeriet er åbent for publikum, og Anne Franks hus er et gribende mindesmærke, som du ikke må gå glip af.