Flyinformation - oversigt over alle flyselskaber

Der er forskel på de enkelte flyselskabers regler indenfor toldfrit salg, mad/specialmad, bagage, overvægt m.m.
På flyselskabets egen hjemmeside, kan du finde specifik information om ovenstående - find det flyselskab du skal rejse med:



Generelt

TOLDFRIT SALG

Bemærk, at der gælder forskellige regler, hvad enten man rejser inden for eller uden for EU.
Læs nærmere i de enkelte flyselskabers toldfrie kataloger.

MAD/
SPECIALMAD

Det er kun muligt at bestille mad tur/retur.
Bestilling af diverse måltider skal i nogle tilfælde ske direkte til flyselskaberne.
Hør evt. nærmere hos din rejsekonsulent, hvad der gælder for din flyvning.

BAGAGE

Kørestole, barnevogne og klapvogne medtages på eget ansvar. Der ydes ingen erstatning ved evt. skader.
Knive, sakse og våbenlignende genstande må ikke pakkes i håndbagagen.
Elektroniske og batteridrevne genstande skal altid pakkes i håndbagagen.

OBS! Rejser du med ét flyselskab på udrejsen og et andet på hjemrejsen, kan der gælde forskellige bagageregler. Se mere under det enkelte flyselskab.

OVERVÆGT

Kontakt venligst flyselskabet direkte.

Få et hurtigt overblik over, hvad der må medbringes i håndbagagen, og hvad der skal i den indskrevne bagage. Besøg www.flypassager.dk .

MÆRKNING AF BAGAGE

Vi sender ikke kuffertmærker til dig, i stedet bliver din bagage mærket af flyselskaberne i lufthavnen. Du bør dog altid selv have et skilt eller mærkat på bagagen, hvor navn og adresse fremgår.

SPECIALBAGAGE

Transport af sportsudstyr på de enkelte flyvninger kan kun ske, såfremt plads- og vægtforhold gør det muligt.
Transport på rejsemålet af sportsudstyr, cykler og kørestole er afhængig af, om der er plads i bussen til hotellet og retur - i nogle tilfælde mod gebyr.
Vi hjælper gerne med at arrangere transport, hvis der ikke er plads i bussen, men omkostningerne bæres af den rejsende selv.

BESKYT DIN BAGAGE

Vi anbefaler, at rejsende med barne-/klapvogne, benytter Airshells eller et lignende produkt, da dette minimerer risikoen for skader på udstyret.

Airshell er en let men stabil transporttaske, der kan rumme en klapvogn eller barnevogn og modstå stød og hårdhændet behandling i lufthavnenes bagagesortering. Du kan leje Airshells ved udrejse fra alle lufthavne i Danmark, hvorfra Spies flyver eller via Airshells hjemmeside .

På Airshells hjemmeside finder du desuden information om de forskellige tasker samt priser og lejebetingelser.

SIDDEPLADS I FLYET

Mange flyselskaber fordeler siddepladser i flyet ugen inden afrejse. Dette betyder, at man ikke kan få tildelt en speciel plads ved check-in. Siddepladser ved siden af hinanden kan heller ikke garanteres. Nogle flyselskaber tilbyder mulighed for at forudbestille bestemte siddepladser mod betaling. Rejser du med rutefly, kan siddepladser kun forudbestilles på flyrejser uden for Europa, dog med visse undtagelser. Hør mere hos vores rejsekonsulenter. Passagerer, der af fysiske årsager ikke kan sidde i et almindeligt flysæde, anbefales at kontakte flyselskabet i god tid inden afrejse. Eftersom der oftest flyves med fyldte fly, kan undladelsen af en sådan oplysning i værste fald medføre, at passageren ikke kan deltage i flyvningen.


Luftfartsselskaber med driftsforbud i EU
Se listen her

Europa har med sine effektive standarder for luftfartssikkerhed opnået et sikkerhedsniveau blandt verdens højeste. Medens EU og medlemsstaterne samarbejder med andre landes sikkerhedsmyndigheder om at hæve sikkerhedsstandarderne verden over, opererer nogle luftfartsselskaber dog stadig på betingelser, der ikke opfylder essentielle sikkerhedskrav. Med henblik på yderligere at forbedre sikkerheden i Europa har Europa-Kommissionen - i samråd med medlemsstaternes myndigheder for luftfartssikkerhed - besluttet at forbyde luftfartsselskaber, der betragtes som usikre, at operere i europæisk luftrum.