Pkt. 10 - Forsikring/sygdom/tyveri

Når man rejser, er det vigtigt, at man har en forsikring, der også gælder i udlandet. En sådan forsikring kan tegnes gennem vores rejsekonsulenter. Vi anbefaler, at der tegnes en forsikring hos Europæiske Rejseforsikring (der gælder særlige regler for personer over 70 år), hvor man er betydeligt bedre dækket på rejsen end med det danske sygesikringskort.

Det danske rejsesygesikringskort omfatter rejser uden for Danmark i Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, De Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

For at kunne tegne en forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring i Danmark skal man være i besiddelse af dansk statsborgerskab og dansk sygesikringskort. Hør eventuelt nærmere hos vores rejsekonsulenter eller se vores hjemmeside for de gældende regler.

Svenske statsborgere kan tegne forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring i Sverige. Rejseforsikring for svenske statsborgere: Har man en indboforsikring, bør man kontrollere, at den dækker rejser uden for Norden. Hos Europæiske Rejseforsikring kan der tegnes en forsikring, der kompletterer indboforsikringen. Her findes hverken karensdage eller selvrisiko, og man får hjælp på rejsemålet, når man har brug for det. Aktiv skadeshjælp, dvs. hjælp på rejsemålet, indgår ikke i indboforsikringen. Vi anbefaler derfor, at man tegner en rejseforsikring allerede, når rejsen bestilles.

Vi tilbyder flere forskellige rejseforsikringer; hør nærmere hos vores rejsekonsulenter. Aktiv skadeshjælp tilbydes kun på de rejsemål, hvor vi har personale. Se desuden information om Europæiske Rejseforsikring på vores hjemmeside. Det påhviler den rejsende selv at fremskaffe dokumentation på rejsemålet for f.eks. sygdom, skade og tyveri, da vi ikke har mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring eller lignende efter hjemkomst.

Ved køb af alene flytransport tilbyder vi en konkursforsikring, der p.t. koster 20 kr. Den dækker det beløb, der er betalt for flybilletten, hvis rejsen ikke kan gennemføres på grund af konkurs ved flyselskabet eller rejsebureauet.