Pkt. 8 - Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende overfor rejselederen eller rejsebureauets lokale repræsentant inden rimelig tid efter den rejsende
har opdaget manglen. Undladelse heraf vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning eller kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis rejsebureauet har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, eller såfremt kravet skyldes skade på den rejsendes person.
Reklamationer over fejl eller mangler, som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal fremsættes skriftligt til rejsebureauet senest 4 uger efter rejsens afslutning.
Efterlysning af
glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, forsendelse m.v.) ved efterlysning kan rejsebureauet opkræve et særligt gebyr, som betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej.
Er rejsen registreret med en e-mail, kan korrespondancen til gæsten foregå pr. e-mail.
For medlemmer af Rejsearrangører i Danmark gælder i øvrigt, at dansk ret skal regulere ethvert krav, der rejses overfor rejsebureauet. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis afgørelse rejsebureauet er forpligtet til at følge. Alternativt kan sagen anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.