Pkt. 9 - Personlige oplysninger (POL)

Vi fører et register over vores kunder i overensstemmelse med Persondataloven (POL). Oplysningerne gemmes i vores reservationssystem og anvendes, så vi kan overholde vores forpligtelser. Nødvendige oplysninger videregives til vores samarbejdspartnere såsom flyselskaber, forsikringsselskaber, hoteller og busselskaber. Oplysninger i vores register anvendes også, så vi kan give information vedrørende rejsen, ligesom de kan benyttes i markedsføringssammenhænge inden for Spies’ nordiske koncern.

Når en kunde rejser med os, gemmes oplysningerne i et kunderegister i tre år. Her findes også oplysninger om tidligere rejser, som gemmes i registret, for at vi kan give den bedste service. Spies A/S er ansvarlig for de personlige oplysninger (POL). Oplysninger om den rejsende gemmes kun til den givne rejse. Således er det altid oplysninger om den hovedrejsende, der gemmes. Bekræftelse af rejsen samt billetter/bestillingsbekræftelse/rejsedokumenter sendes til den adresse, som opgives for den hovedrejsende.

Når en kunde reserverer en rejse hos os, accepterer kunden samtidig, at vi behandler oplysninger om kunden i overensstemmelse med ovenstående. Ønsker kunden information om, hvilke oplysninger der findes i vores register, kan kunden ifølge lovens paragraf 26 (POL) ansøge skriftligt om dette på nedenstående adresse. Ønsker kunden ikke, at personlige oplysninger skal fremgå af vores register, bedes kunden kontakte os skriftligt med begæring om, at oplysningerne slettes. Adresse: Spies A/S, Nansensgade 19, 4., 1366 København K.