Dublin minder mest af alt om et komprimeret London. Her findes samme gode shopping og forlystelsesliv, men samtidig ligger alt i behagelig gåafstand.
At gå på pub efter job er en integreret del af dublinernes hverdag, og så bor der mange unge mennesker i byen, hvilket alt sammen er med til at sætte sit præg på aften- og nattelivet. Natklubber og barer findes der masser af, særligt i den farverige bydel med brostensbelagte stræder, Temple Bar, men også de mange steder med live-musik får musikelskere til at besøge Dublin. Du får det fulde overblik over aktuelle begivenheder i tidsskrifterne ”Event Guide” og ”In Dublin”.
Læs mere om Dublin
Skjul tekst
Du shopper ligeså godt i Dublin som i London – og alt ligger i gåafstand. De to største butiksområder er Grafton Street og O’Connell Street. Her ligger de britiske butikskæder og varehuse med mærkevaretøj og sko, og på Grafton Street finder du desuden det eksklusive varehus Brown Thomas, hvor bøjlerne er fyldt med lækkert designertøj. Kig også forbi Temple Bar-området, hvis du søger små specialbutikker.