Se hoteller (30)

Rejser til Reykjavik

Reykjavik er en by med mange facetter. Inde i centrum venter trendy butikker, gode restauranter og et fremragende natteliv, men bare et par timer væk står den på kogende gejsere, enorme gletsjere og selvfølgelig den berømte Blå Lagune (42 km).
Når du bestiller din rejse til Reykjavik hos Spies, kan du vælge et hotel midt i byen og bo tæt på det islandske forlystelsesliv med barer, natklubber og restauranter i topklasse. Du kan desuden krydre rejsen til Island med en række uimodståeligt smukke udflugtsmål: Hvad med en tur til Den Blå Lagune - det store udendørs badeanlæg, hvor du kan svømme i det varme, mineralholdige vand? Eller en af de storslåede nationalparker og tordnende vandfald? Rejser du hertil om sommeren, har du også mulighed for at komme på ridetur i vildmarken eller på hvalsafari.

Mad og restauranter

Islandske menukort er spækket med fiske- og skaldyrsretter. Også lam er en vigtig del af det islandske køkken, og ønsker du mere international mad på rejsen til Reykjavik, kan du også finde det. Reykjavik har mange gode restauranter, der serverer førsteklassesmad tilberedt af friske råvarer. Islændingene spiser ude på samme tidspunkter som danskerne, så det kan være en god idé at reservere et bord.

Oplevelser i Reykjavik

Island har lidt over 300.000 indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i Reykjavik. Men trods den beskedne folkemængde har hovedstaden et rigt forlystelsesliv, og i byens centrum ligger de trendy barer og natklubber tæt. Den storslåede natur i og omkring Reykjavik er også værd at udforske; scooterture på vidtstrakte gletsjere, rideture på islandske heste i det barske, golde landskab, riverrafting og hvalsafari er blot nogle af de aktiviteter, du kan fylde tiden med på din rejse til Reykjavik. Men frem for alt skal du prøve at bade i en af de varme kilder - ellers kan du ikke rigtig sige, du har været i Island.

Spies' rejser til Reykjavik

Når du bestiller din rejse til Reykjavik hos Spies, bestemmer du selv, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. En forlænget weekend, en uge eller endnu længere - valget er dit. Spies har mere end ti forskellige hoteller, som alle ligger centralt i byen. Her kan vi bl.a. anbefale det populære Reykjavik Centrum - et charmerende hotel beliggende på en af byens ældste adresser.
Tips og nyttig info
  • Godt natteliv
  • Gode restauranter
  • Centralt beliggende hoteller
  • Valgfri rejselængde

Spies' gæster om Reykjavik

Find din rejse til Reykjavik

Inspiration og rejsetips

Vandfald på Island

Islands unikke naturoplevelser

Vores rejseekspert, Petter Sevenius, har været bjergtaget af Island, siden han besøgte øen første gang. Foruden rå og vild natur, byder Island også på fantastiske muligheder for at surfe. Læs Petters bedste tips til Island her.