Rejsemålsfakta, Venedig

Afrejse

Du kan rejse til Venedig hele året. Flyvetiden er ca. 2 timer. Du rejser med Spies City – det betyder, at du flyver med rutefly eller lavprisfly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.

Guideservice

Vi har ingen guider i Venedig.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Marco Polo lufthavn ligger ca. 9 km fra Venedig centrum. Med lufthavnsbus tager turen til centrum ca. 20 min. Du kan også tage med vandbus eller vandtaxi. Transfer indgår ikke i rejsens pris.

Strande

Der findes ingen strande i Venedig.

Aktiviteter

Seværdighederne står i kø - Markuspladsen, Markuskirken, Campanilen, Dogepaladset, Rialto-broen og meget mere.

Mad & drikke

Restauranter, caféer og barer. Mange holder lukket om eftermiddagen.

Vejledende priser:
Et glas vin, ca. 15-30 kr.
En kop kaffe, ca. 10-65 kr.
2-retters frokost med drikkevarer, ca. 120-200 kr.

Gå i byen

Roligt natteliv, men der findes barer og klubber, som har åbent til efter midnat - blandt andet i Dorsoduro-området.

Shopping

Det er ikke billigt at shoppe i Venedig - til gengæld er udbuddet anderledes og spændende. De største og mest eksklusive modehuse ligger i nærheden af Markuspladsen - Fendi, Gucci og Valentino for at nævne nogle. Kunst og antikviteter finder du især på Calle della Chiesa, i Accademia-området, i nærheden af Markuspladsen og Campo Santo Stefano-området. Der ligger mange butikker med kunsthåndværk, tøj og sko på Calle della Mendoza og i kvarteret mellem Markuspladsen og Rialto-broen. Apotek, barer og restauranter på Strada Nova i Cannaregio (på vej til stationen). Vil du have noget unikt med hjem fra Venedig, skal du kigge efter karnevalsmasker og lækre italienske delikatesser.

Transport

Du kommer nemt rundt til fods. Taxigondol og vandbus (vaporetti) er en anden god - og afslappende - måde at se Venedig på. Busforbindelser mellem Venedig og de større byer på fastlandet. Busbillet indløses i kioskerne omkring holdepladsen. Lejer du bil, er det almindeligt, at udlejningsselskabet tager en kopi af dit kreditkort som depositum.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Det kan ofte bedst betale sig at veksle hjemmefra. Kreditkort accepteres i stor udstrækning.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Vaccinationer

Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V.

Øvrigt

Det er kutyme, at man dækker knæ og skuldre ved besøg i kirker. Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.

Turistskat i Venedig
De italienske myndigheder indfører en ny turistskat på overnatninger i Venedig. På samtlige hoteller/lejligheder opkræves derfor en ekstra udgift. Børn under 10 år betaler ikke turistskat.

Pris pr. person pr. nat:
1-stjernede hoteller/lejligheder: 1 euro (maks. 10 nætter)
2-stjernede hoteller/lejligheder: 2 euro (maks. 5 nætter)
3-stjernede hoteller/lejligheder: 3 euro (maks. 5 nætter)
4-stjernede hoteller/lejligheder: 4 euro (maks. 5 nætter)
5-stjernede hoteller/lejligheder: 5 euro (maks. 5 nætter)

Den nye skat gælder fra den 23. august 2011 og betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse. Bemærk at Spies’ klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.