Ifølge legenderne fortryller øerne de besøgende, som stiger i land her og gør, at de aldrig mere vil rejse herfra.
Øerne omkring Langkawi er stadig næsten helt uberørte. Her ligger 99 øer (selv om antallet ryger op på 104, når det er lavvande), men kun få er beboede. De fleste har alt det, som man forbinder med en øde ø i troperne - kokospalmer, smukke strande, dramatiske klipper og indimellem tæt regnskov. På selve hovedøen, Langkawi, findes der en håndfuld hoteller, en tropisk charme og en herlig, tilbagelænet ro. For slet ikke at nævne eventyr og uventede møder - de nysgerrige aber, bratte vandfald, et undervandsakvarium og en golfbane midt i junglen. Dertil kommer alle de både, som venter på at sejle dig ud på en rundtur blandt de mange, spændende øer.