15/11-2011:
Danskerne vil se solen

Danskerne vil se solen i ferien - familien kommer i anden række

- Sol og varme!

De to ting har topprioritet hos 34,8 pct. af danskerne, når de rejser på charterferie. Andre 30,9 pct. siger, at tiden sammen med familie og venner er det vigtigste på ferierejsen.

Det afslører en spørgeundersøgelse, som Spies har foretaget blandt ca. 32.000 af de, der i den forløbne sommer rejste på ferie med selskabet.

- Andre 23 pct. fortalte, at ”afslapning” er det vigtigste ved en ferierejse, mens 9,5 pct. prioriterede ”nye oplevelser” højest, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Ca. 40 pct. af danskerne er klar til at tage på ferie ”snarest muligt”, mens 30,2 pct. forudser, at de nok vil vente mere end et halvt år med at rejse.

- Øverst på ønskelisten over en ny ferie står en solferie hos 69,5 pct. af danskerne, mens 17,8 pct. siger, at den næste ferie skal tilbringes i en storby. 4,8 pct. vil på skiferie, mens 7,1 pct. planlægger en rundrejse, fortæller Torben Andersen.

Selvom skandinaverne på mange måde er ens, har de forskelligt syn på, hvad der er bedst ved ferien:
Danmark Sverige Norge
Sol og varme: 34,8 pct. 39,9 pct. 48,4 pct.
Tiden sammen med familie/venner: 30,9 pct. 29,6 pct. 23,7 pct
Afslapning: 23,0 pct. 22,1 pct. 20,0 pct.
Nye oplevelser: 9,5 pct. 6,9 pct. 6,4 pct.
Andet: 1,5 pct. 1,7 pct. 1,5 pct.


Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,1 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.