Se hoteller (1)

Rejser til Denis Island

Seychelles, Seychellerne
En rejse til Denis Island er noget af det tætteste, man kommer på paradis i Spies' verden. Så snart du går i land på øen, ser du hvorfor.
Denis Island er det perfekte tilflugtssted, når du trænger til fred og ro. Øen er ejet af den gæstfri familie Mason, hvis motto er: "Øen er din - du kan gøre, hvad du vil, så længe du ikke forstyrrer andre". Familien Mason har formået at bevare øens skønhed og har skabt et sandt paradis. De har også udviklet en bæredygtig og økologisk turisme, hvor der tages vare på øens ressourcer, og de fleste råvarer er derfir nærproducerede.

OBS! Obligatorisk transfer med fly indgår ikke i prisen, men bestilles sammen med rejsen. Læs mere under de enkelte hoteller.

Denis Island med Spies

På Denis Island kan du tilbringe ferien på stranden, ved poolen eller på din private terrasse. Du kan også gå en tur i skoven, besøge det lokale marked med kunsthåndværk eller opleve kæmpeskildpadder. Tempoet er stille og roligt, og hele øen ånder harmoni, nydelse og luksus. Her får du med andre ord en drømmeferie, som vil slå det meste.

Bo på en paradisstrand

På denne lille ø bor du i en af de 25 villaer direkte på den smukke strand. En rejse til Denis Island byder på sol, strand og tryllebindende omgivelser, hvor det kridhvide sand står i kontrast til det azurblå vand. Du har også mulighed for at kombinere med et af Spies' andre rejsemål på Seychellerne. Efter en uforglemmelig tilværelse på Denis Island trænger du måske til mere folkeliv, hvilket du bl.a. kan finde på Seychellernes hovedø, Mahé. Du bestemmer selv, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk.
Tips og nyttig info
  • Fine sandstrande
  • Luksushoteller
  • Valgfri rejselængde
  • Kombinér rejsemål

Spies' gæster om Denis Island

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Denis Island