Rejsemålsfakta, Fuengirola

Rejsemålet

Fuengirola ligger 25 km vest for Malaga og er en af Solkystens mest populære feriebyer med en herlig sandstrand, fremragende restauranter og aktiviteter for hele familien.

Afrejse

Du kan rejse til Costa del Sol hele året. Flyvetiden er ca. 3 timer og 30 min. Du rejser med Spies Special – det betyder, at du flyver med rutefly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.

Guideservice

Vi har ingen guider på Costa del Sol.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Flyet lander i Malaga lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Fuengirola er ca. 30 min (ca. 20 km). Transport mellem lufthavnen og hotellet foregår på egen hånd og indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at du lejer en bil hjemmefra, så den står klar i lufthavnen, når du ankommer.

Strande

7 km herlig sandstrand, som strækker sig fra Sohail Castle i vest til Torreblanca i øst.

Aktiviteter

Costa del Golf, som Costa del Sol også kaldes, har mere end 50 golfbaner med skønne fairways og hurtige greens. Også tennis, ridning og vandsport. Fra december til april er terrænet på Sierra Nevada åbent for skisport (ca. 3 timers kørsel fra Costa del Sol).

Mad & drikke

Stort udvalg af restauranter, fortovscaféer og barer.

Gå i byen

Musikbarer, pubber og diskoteker i nærheden af centrum.

Shopping

Lækre designerbutikker, populære mærkevarebutikker samt mini- og supermarkeder i Fuengirola. Besøg eventuelt også shoppingcenter Miramar med mere end 50 butikker. Det er almindeligt, at butikkerne holder siestalukket.

Transport

Velfungerende busforbindelser langs det meste af kysten. Daglige afgange fra Málaga til Fuengirola, Sevilla, Granada, Córdoba og Madrid. Tog hver halve time mellem Málaga, Fuengirola og Marbella. AVE-toget tager dig fra Málaga til Madrid på bare 2 timer og 45 min. Biludlejning og taxi.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR).

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.

Vaccinationer

Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.