Rejsemålsfakta, Marbella
Rejsemålet
I Marbella, som er samlingspunkt for Solkystens jetset, er du tæt på dejlige strande, perfekte golfbaner og store naturoplevelser. Marbella ligger 60 km vest for Málaga og har ca. 65.000 indbyggere.
Afrejse
Du kan rejse til Costa del Sol hele året. Flyvetiden er ca. 3 timer og 30 min. Du rejser med Spies Special – det betyder, at du flyver med rutefly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.
Guideservice
Vi har ingen guider på Costa del Sol.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Malaga lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Marbella er ca. 1 time (ca. 60 km). Transport mellem lufthavnen og hotellet foregår på egen hånd og indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler, at du lejer en bil hjemmefra, så den står klar i lufthavnen, når du ankommer.
Strande
En flere kilometer lang sandstrand (trapper til stranden).
Aktiviteter
Vandsport, tennis, hesteridning og golf. Dyrepark lige uden for Marbella.
Mad & drikke
Stort udbud af tapasbarer og restauranter med spansk og international mad - på strandpromenaden, i Marbellas gamle bydel og i lystbådehavnen Puerto Banús. Frokost fra ca. 125 kr. og 2-retters middag fra ca. 250 kr.
Gå i byen
Barer, pubber og kasino i Marbella. Barer og diskoteker i Puerto Banús.
Shopping
Marbella har alt - antikvitetsforretninger, eksklusive modebutikker, shoppingarkader og ugentlige markeder. Også butikker i Puerto Banús. Stort indkøbscenter, La Canada, lige uden for centrum.
Transport
Velfungerende busforbindelser langs store dele af Solkysten. Tog mellem Fuengirola, Torremolinos og Málaga. Fra Málaga er der daglige afgange videre til Sevilla, Granada, Córdoba og Madrid. AVE-toget tager dig fra Málaga til Madrid på bare 2 timer og 45 min. Biludlejning og taxi.
Valuta & kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes.
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Vaccinationer
Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.