Spies Service School er vores guidekursus for de guideansøgere, som er godkendt til guidejobbet. For at blive godkendt til jobbet, skal du først og fremmest sende os en ansøgning og udvælges til en interviewdag. I løbet af sådan en dag får du mulighed for at høre mere om vores firma og om, hvordan det er at arbejde som guide. Samtidig får du chancen for at "vise dig frem" i både et individuelt interview og en gruppesamtale med andre ansøgere, ligesom du også skal holde en individuel præsentation for resten af gruppen.
På Spies Service School arbejder vi intenst med træning i service og salg og har stor fokus på praktiske øvelser og feedback, således at du bliver stærkt rustet til de kommende udfordringer i jobbet som guide. Vi lægger stor vægt på vores guideuddannelse og med mange års erfaring ved vi, hvad der skal til for at arrangere 2 lærerige, spændende og sjove uger. Du er altid velkommen til at kontakte os via mail til job@spies.dk eller telefon 33 48 83 38, hvis du vil vide mere om selve guidekurset.
Praktisk:
Spies Service School varer 14 dage og afholdes altid på et af vores spændende rejsemål, oftest på et Sunwing Resort i Spanien eller Grækenland. Egenbetalingen er 4500 kroner, som bl.a. inkluderer fly t/r fra Kastrup, bolig, undervisning og morgenmad.
Næste Spies Service School:
September 2012
Ansøgning er åben til 1. maj. Se ”Ledige stillinger i udlandet”