Hoteller (37)

Rejser til Sverige

Sverige byder på smuk natur og en betagende hovedstad med en idyllisk skærgård, storslået arkitektur og mange seværdigheder.
Når du bestiller en rejse til Sverige med Spies, har du en lang række centralt beliggende hoteller i Stockholm at vælge imellem, og du bestemmer selv både afrejsedag og rejselængde. Byens store og spændende udbud af shoppingmuligheder, kulturoplevelser, seværdigheder og forlystelsesliv gør den til et oplagt valg til såvel en weekendrejse som en længere ferie.

Seværdigheder og aktiviteter i Stockholm

Har du først én gang sejlet ind i den svenske skærgård på en lun sommeraften, slentret en tur i de små, brostensbelagte gader i Gamla Stan, eller sat tænderne i en friskbagt kanelbulla fra bageren på Skansen, kan du ikke andet end at elske den billedskønne svenske hovedstad. Stockholm byder på masser af oplevelser og seværdigheder; fra den kuglerunde arena Globen over fotomuseet Fotografiska til Stockholms Slot, som er den officielle residens for den svenske regent.

Kultur og forlystelsesliv

Stockholm byder på et mangfoldigt kulturliv med både muséer, gallerier, udstillingsbygninger, teatre, biografer og koncerter. Når aftenen falder på findes desuden et bredt udbud af barer og vinstuer at vælge imellem - uanset om du foretrækker et billigt værtshus på Södermalm eller en eksklusiv vinbar ved Stureplan på Östermalm.
Find dit hotel
Find din rejse til Sverige

Rejser til Sverige

Flere rejsemål i Sverige
Stockholm
Stockholm byder på både seværdigheder, forlystelsesliv og god shopping - og det meste ligger inden for bekvem gåafstand.