Rejsemålsfakta, Bangkok

Bangkok

Thailands hovedstad siden 1782 er en spændende blanding af den nye og den gamle verden: templer og skyskrabere, munke og forretningsfolk, markedspladser og shoppingcentre, asiatiske gadekøkkener og internatinonale restauranter. Storbyen har ca. 10 mio. indbyggere.

Aktiviteter

Kurser i madlavning og meditation, sejltur på floden, tempelbesøg, traditionel thai-massage og meget andet. Besøg også seværdigheder som Jim Thompsons hus, der er indrettet som museum med en smuk samling af thailandsk kunst. Det var især Jim Thompsons fortjeneste, at den thailandske silke blev populær i den europæiske verden. Åbent alle dage kl. 9.30-16.

Shopping

Moderne asiatisk kunst, silke, broderier, kunsthåndværk i træ og lak, keramik, skræddersyede kjoler og habitter, krydderier, kinesiske specialiteter og orkidéer til at tage med hjem. Husk at prutte om prisen på markederne. “Weekend Market”, Chatuchak, siges at være verdens største.

Gå i byen

Internationale restauranter og fastfood-kæder. Den thailandske mad er dog oftest både bedst og billigst. Gadekøkkener overalt - her tilberedes maden uden de store dikkedarer, men den smager himmelsk og koster næsten ingen penge. Senere åbner diskoteker og karaoke-barer, som asiaterne har en svaghed for.

Transport

Tuk-tuk; husk at aftale en fast pris. Taxi; sørg altid for, at taxameteret bliver slået til inden turen. Hurtig transport er desuden ekspresbådene og Skytrain, der nemt bringer passagerer fra Silom-området til andre bydele.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Der er ca. 32 km (køretid ca. 45 min.) fra lufthavnen til Bangkok. Når du rejser på charterferie indgår transport mellem lufthavn og hotel i rejsens pris. Rejser du med Spies City eller Spies Special, indgår transport mellem lufthavn og hotel ikke i rejsens pris, men kan tilkøbes.

Valuta

Baht (THB).

Depositum på hotel

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.

Tidsforskel

Vinter: Når kl. er 12 i Danmark, er den 18 i Thailand. Sommer: Når kl. er 12 i Danmark, er den 17 i Thailand.

Guideservice

Vi har ingen guider hotellerne, men du kan altid kontakte os på servicetelefonen. På rejsemålet kan du genkende os på vores symbol "Serviceblomsten", som du finder på vores uniformer, informationsmateriale, busser, skilte m.m. Serviceblomsten gør det nemt at få øje på os, hvis du får brug for hjælp, gode råd eller tips i løbet af din ferie.

Sæson: Hele året

Flyvetid: 10-12 timer

Tidsforskel: Dansk +6 timer
(sommertid +5 timer)

Valuta: Baht (THB)