Rejsemålsfakta, Bangkok
Rejsemålet
Thailands hovedstad siden 1782 er en spændende blanding af den nye og den gamle verden: templer og skyskrabere, munke og forretningsfolk, markedspladser og shoppingcentre, asiatiske gadekøkkener og internatinonale restauranter. Storbyen har ca. 10 mio. indbyggere.
Afrejse
Du kan rejse til Bangkok hele året. Flyvetiden er 10-12 timer. På dette rejsemål tilbyder vi både charterferier (i vinterhalvåret) og rejser med Spies Special (hele året).
Charterferie: Her får du hele pakken med fly, hotel og guideservice på rejsemålet.
Spies Special: Du flyver med rutefly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.
Guideservice
Charterferie: Når du lander, står vores guider eller en repræsentant fra vores agent klar i lufthavnen til at tage imod dig. Vi har ingen guider på hotellerne, men du kan altid kontakte os på vores servicetelefon.
Spies Special: Når du rejser med Spies Special, er du på egen hånd. Da vi også har charterferier på dette rejsemål, er du naturligvis velkommen til at kontakte guiderne på vores servicetelefon (gælder kun i vinterhalvåret). I sommerhalvåret har vi ingen guider i Bangkok - derfor tilbyder vi heller ingen udflugter med Spies-guide.
Transfer mellem lufthavn og hotel
Flyet lander i Bangkok lufthavn. Køretid fra lufthavnen til det første hotel er ca. 45 min (ca. 32 km).
Charterferie: Transfer indgår i rejsens pris. Vores guider eller en repræsentant fra vores agent sørger for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Spies Special: Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, bliver du normalt mødt i lufthavnen af en chauffør, som har et skilt med dit navn på.
Strande
I Bangkok bader man i hotellets pool.
Aktiviteter
Stort udbud af seværdigheder, eksempelvis: markedsdag på floden, sejltur i Bangkoks kanaler, besøg naturskønne Rose Garden eller tag på udflugt til en slangefarm 'snake farm'. Der er også rig mulighed for kurser i madlavning og meditation, tempelbesøg, traditionel thai-massage og meget andet. Besøg også seværdigheder som Jim Thompsons hus, der er indrettet som museum med en smuk samling af thailandsk kunst. Det var især Jim Thompsons fortjeneste, at den thailandske silke blev populær i den europæiske verden. Åbent alle dage kl. 9.30-16.
Mad & drikke
Eksotiske kulinariske specialiteter. Her er masser af internationale restauranter og fastfood-kæder. Den thailandske mad er dog oftest både bedst og billigst. Priserne på de internationale restauranter er forholdvis høje. På de lokale thairestauranter koster en frokostret ca. 10 kr. og en middagsret omkring 22 kr. Gadekøkkener overalt - her tilberedes maden uden de store dikkedarer, men den smager himmelsk og koster næsten ingen penge. Senere åbner diskoteker og karaoke-barer, som asiaterne har en svaghed for.
Gå i byen
Her er alt hvad en storby kan tilbyde. Stort og bredt udvalg af shppoe-muligheder. Besøg nogle af byens mange markeder - både dag og aftenåbent. Her er et utal af barer og diskoteker. Nattelivet lukker ned kl. 02 i Bangkok.
Shopping
Start din indkøbstur fra den centralt beliggende Siam Square, hvor man kan shoppe i både mindre butikker, større gallerier og varehuse. Ingen andre steder har så meget shpping at tilbyde på så lidt plads. Desuden er der her en lang række muligheder for mad og drikke. Pladsen Centrepoint i Siam Square er samtidig stedet, hvor trendy thailandske teenagere 'hænger ud'. I Bangkok kan man finde moderne asiatisk kunst, silke, broderier, kunsthåndværk i træ og lak, keramik, skræddersyede kjoler og habitter, krydderier, kinesiske specialiteter og orkidéer til at tage med hjem. Husk at prutte om prisen på markederne. Dog ikke i varehusene, hvor priserne er faste. “Weekend Market”, Chatuchak, siges at være verdens største.
Transport
En nem og hurtig måde at komme frem i Bangkok på er, ved at benytte tunnelbanen/Skytrain, der afgår fra Silomområdet til Sukhumvitområdet og til Weekend Marked. Pris for en billet 4-10 kr. afhængig af strækningen.Tuk-tuk; husk at aftale en fast pris. Taxi; sørg altid for, at taxameteret bliver slået til inden turen. Pris: 8-30 kr. for kørsel indenfor centrum. Hurtig transport er desuden ekspresbådene, der nemt bringer passagerer fra Silom-området til andre bydele.
Valuta & kreditkort
Thai baht (THB). På rejsemålet accepteres Eurocard, MasterCard og VISA:
Pas & visum
Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/
Vaccinationer
Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.
El
220 V.
Klima
Thailand har tropisk klima med tre forskellige årstider, som præges af monsunen. Foråret byder på høje temperaturer og høj luftfugtighed. Om sommeren/efteråret er det regntid men med varme i luften, solrige dage og sydvestlige vinde, som gør, at høje bølger og undervandsstrøm kan forekomme i havet ud for strande, som vender mod sydvest. I det sene efterår og om vinteren er her noget køligere og tørrere med nordøstlige vinde. Landet har en jævn temperatur, som normalt varierer mellem 23 og 32 grader i løbet af året med undtagelse af i den nordlige del af landet, hvor der er nogle grader køligere.
Den nordlige og centrale del af Thailand
Nogle grader køligere i Chiang Mai og Chiang Rai end ved kysten, specielt om aftenen i perioden november-marts hvor temperaturen kan falde til under 15 grader om natten. Der falder mest regn i perioden maj-november.
Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao og Koh Nan Yuan
Regntiden adskiller sig fra de øvrige dele af landet, og der falder mest regn i og omkring april samt oktober-december.
Phuket og Krabi/Trang
Regntid i perioden maj-november, noget tørrere i perioden december-april.
ECPAT
Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.
Øvrigt
Vær opmærksom på at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.