Rejsemålsfakta, Khao Lak

Rejsemålet

Khao Lak er en idyllisk ferieby i en fredet nationalpark med uendelige, gyldne sanddyner på fastlandet nord for Phuket.

Afrejse

Du kan rejse til Khao Lak hele året. Flyvetiden er 12-13 timer. Vi tilbyder både charterferier (i vinterhalvåret) og rejser med Spies Special (hele året).

Charterferie: Her får du hele pakken med fly, hotel og guideservice.
Flyv direkte med Thomas Cook Airlines (kort mellemlanding i Sharjah på hjemrejsen til Aalborg og Billund). Afrejse vinter 2012/13:
København: 13/11 og 27/11-26/3.
Aalborg: 10/1 og 21/2.
Billund: 24/1 og 7/3.

Spies Special: Du flyver med rutefly og er på egen hånd (afrejse hele året). Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.

Guideservice

Charterferie: Når du lander, står vores guider eller en repræsentant fra vores agent klar i lufthavnen til at tage imod dig. I løbet af ferien træffer du vores guider på dit eller et nærliggende hotel og på vores servicetelefon.
Spies Special: Når du rejser med Spies Special, er du på egen hånd. Da vi også har charterferier på dette rejsemål, er du naturligvis velkommen til at kontakte guiderne på vores servicetelefon eller på et af de hoteller, som guiderne besøger (gælder kun i vinterhalvåret). Spies arrangerer ingen udflugter i sommerhalvåret.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Flyet lander i Phuket lufthavn. Køretid fra lufthavnen til Khao Lak er ca. 1 time og 15 min (ca. 85 km).
Charterferie: Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, sørger vores guider eller en repræsentant fra vores agent for, at du nemt finder vej til bussen og kommer videre til dit hotel.
Spies Special: Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan bestilles sammen med rejsen. Har du bestilt transfer hjemmefra, bliver du normalt mødt i lufthavnen af en chauffør, som har et skilt med dit navn på.

Strande

Det er først og fremmest strandlivet, som lokker i Khao Lak - og med god grund! Langs hele kysten findes kilometerlange strande med blødt, finkornet sand. Og der er altid god plads til både afslapning, svømmeture og lange spadsereture. De fleste strande er lavvandede og børnevenlige. Der kan dog være stor forskel på flod og ebbe. I sommerhalvåret kan der forekomme bølger og understrømme med badeforbud til følge.

Aktiviteter

Dykning, tennis og golf. Der findes en golfbane ved Khao Lak, så der er mulighed for at kombinere standferie med golfspil. Et par timers sejltur fra Khao Lak ligger øgruppen Koh Similan, der regnes for at være et af verdens bedste dykkersteder. Her kan du opleve en helt fantastisk natur, kridhvide sandstrande og krystalklart vand. Vil du hellere snorkle, kan du svømme rundt blandt fisk i alle regnbuens farver. Fra Khao Lak er det også muligt at besøge nogle af landets storslåede nationalparker, f.eks. den store Khao Sok med rigt dyreliv og tætbevokset jungle, hvor man bl.a. kan vandre, ride på elefanter og sejle i kano.

Mad & drikke

Nogle få lokale restauranter.

Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl 4 kr.
Vand 1½ liter 3 kr.
Øl på flaske 50 cl 13 kr.
Vin 75 cl 80-100 kr.

Priser på restaurant:
Coca Cola 33 cl 7 kr.
Vand 1½ liter 5 kr.
Øl på flaske 50 cl fra 20 kr.
Vin 75 cl fra 160 - 220 kr.
Frokost: En let frokost som Pad Thai eller stegte ris inkl. drikkevarer fra 20 kr.
Middag: På en lokal Thai Restaurant koster en varm ret fra 22 kr. - på en international restaurant melle 65 - 120 kr.
Drikkepenge på 10% er normalt at give.

Gå i byen

Khao Lak er et roligt og harmonisk rejsemål med et begrænset natteliv, men her findes flere små, hyggelige restauranter, hvor man kan nyde et godt, thailandsk måltid, et glas frugtjuice eller en kold, thailandsk øl, f.eks. en Singha eller en Chang.

Shopping

En del boder og små butikker ved stranden i Khao Lak, der sælger alt fra saronger til sandaler. Her kan du også finde solcreme, liggeunderlag, klip klappere, badetøj, hatte og solbriller. Det mest populære køb på stranden er en times thai-massage. Der findes også et stort supermarked ved hovedvejen.

Transport

I Khao Lak kan man tage med tuk-tuk, taxi og motorcykeltaxi. Lokalbus til Takua Pa, som er den nærmeste by. Køretid ca. 1 time. Herfra er det muligt at tage en bus videre til Phuket by.

Valuta & kreditkort

Thai baht (THB). På rejsemålet accepteres Eurocard, MasterCard og VISA.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Vaccinationer

Du er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V.

Klima

Tropisk klima med sol og varme hele året. Regntiden varer normalt fra maj til november, hvor det typisk regner i kortere perioder. Til gengæld renser regnen luften og kvikker forfriskende op i varmen.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Øvrigt

Vær opmærksom på at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.