Port El Kantaoui er et moderne ferieområde. Det ligger 7 km nord for Sousse og er kendt for sin golfbane og fine strand.
"Sousse Nord" - som Port El Kantaoui kaldes - har også en marina med international stemning og plads til mere end 300 imponerende luksusyachter. Langs molerne finder du butikker, caféer og restauranter, hvor udbuddet er lidt mere elegant end i Sousse. Det er også her, at natklubberne slår dørene op, når dagen går på hæld.
Læs mere om Port El Kantaoui
Skjul tekst
Fin strand og gode golfmuligheder
Stranden i Port El Kantaoui er flot og indbydende, og langs den løber strandpromenaden, som du kan følge hele vejen til Sousse. Turen er ikke længere, end at du kan gå, og undervejs venter mange fine synsindtryk. Familiens yngre medlemmer plejer at sætte pris på Hannibal Center, som er et slags tivoli med mange spændende aktiviteter. Og vil du spille golf i ferien, er der gode muligheder. Bestil eventuelt vores golfpakke hjemmefra, så hotel og starttider er i orden, når du ankommer.
Orientalske oplevelser
Tunesien er et unikt rejseland, hvor stemningen er orientalsk, og hvor du har seværdigheder og oplevelser inden for rækkevidde. Vil du rejse rundt på egen hånd, kommer du nemt med toget - husk at afsætte tid til historiske Karthago.