Udflugter, Port El Kantaoui

Følg med på vores udflugter og få masser af oplevelser med hjem!

Når du rejser med Spies, har du mulighed for at deltage i en række spændende udflugter – og vi står for alt det praktiske, så du slipper for at bestille entrébilletter, arrangere transport osv. Nogle udflugter er med guide (oftest skandinavisktalende), mens andre er på egen hånd.

Programmet varierer afhængig af årstid, og derfor kan vi ikke garantere, at alle udflugter her på siden gennemføres i netop din ferie. Hør mere på rejsemålet, hvor du også får det aktuelle udflugtsprogram. Rigtig god fornøjelse!

Dyrepark og afrikansk show

Dyrepark og afrikansk show

Vi besøger dyreparken Friguia med over 50 forskellige dyrearter. Om aftenen nyder vi et festmåltid og danseopvisning.

Læs mere Skjul

Dromedarer, giraffer, elefanter, antiloper, strudse, løver, aber, krokodiller, fugle og vilde hunde! Mere end 50 forskellige dyrearter findes her i parken, som arbejder med et verdensomfattende program for at redde udryddelsestruede dyr.

Hvis du har lyst til at ride på kamel, så er det bare om at gribe chancen!

Når solen går ned over parken, og dyrene sover, tager vi tilbage til parkens restaurant. Her bliver vi budt på et fantastisk tunesisk festmåltid, mens vi oplever sydafrikansk zuludans og tunesisk mavedans.

Måltider og drikkevarer:
Middag og drikkevarer indgår (sodavand, vand og rødvin).

Entre:
Entre til delfinshowet samt kamelridning indgår ikke (ca. 2,50/1 euro).

Husk at medbringe:
Kamera.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagsudflugt (ca. kl. 14-21).

Udflugtsledelse:
Med skandinavisktalende guide.

Hannibals Karthago

Hannibals Karthago

En spændende dag i historiens tegn. Naturoplevelser, seværdigheder og shopping i basaren.

Læs mere Skjul

I 1200-tallet f.Kr. kom fønikerne sejlende østfra. De slog sig ned i det, der i dag er Tunesien, hvor de grundlagde flere byer. Den, som fik størst betydning, var Quart Hadesh, som i romertiden fik navnet Karthago. Fønikerne fik stadig større magt over Middelhavet, og så småt udbrød der en magtkamp mellem dem og romerne. De blodige puniske krige sluttede med Karthagos fald i år 146 f.Kr. Romerne byggede dog hurtigt en ny by, som stod færdig ca. 100 år senere. Byen, som blev bygget samme sted, havde sin glansperiode i 200-tallet. I de efterfølgende århundreder blev byen dog ramt af invasioner fra forskellig side og lå til sidst i ruiner.

Landskabet på vej op mod Tunis byder på fantastiske naturoplevelser. I løbet af dagen besøger vi Zaghouans vandtempel, og vores tur går til de romerske bade, Antonius Pius termer, som er de bedst bevarede levn i Karthago. Vi begiver os også til Byrsa-højden, hvor dronning Alyssa i år 814 f.Kr. grundlagde Quart Hadesh.

Måltider og drikkevarer:
Frokost indgår i prisen men ikke drikkevarer til måltidet.

Husk at medbringe:
Kamera og dinarer.

Varighed og tidspunkt:
Heldagsudflugt (ca. kl. 07.30-17).

Udflugtsledelse:
Med skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Bekvemme sko.

Øvrigt:
Fotograferingsafgift på 1 TND i Karthago (ca. 0,50 euro).

Ørkentur i Sahara, 2 dage

Ørkentur i Sahara, 2 dage

Oplev det sydlige Tunesiens varierede landskab og unikke seværdigheder! I løbet af udflugten får vi aktiveret alle sanser af dufte, lyde, smage, følelser og naturligvis synsindtryk.

Læs mere Skjul

Hvem har ikke drømt om at få chancen for at sidde på "ørkenens skibe", dromedarerne, og begive os ud blandt Saharas sanddyner? Eller at fornemme det allermest finkornede ørkensand mellem fingrene? Dette er blot nogle eksempler på, hvad du skal opleve på denne behagelige udflugt til det sydlige Tunesien.

OBS! Drikkevarer til måltiderne og i pauserne indgår ikke i prisen. Tillæg for enkeltværelse: 15 TND.

Dag 1
Afhentning ved de forskellige hoteller tidligt om morgenen. Derefter forlader vi Hammamet, Kantaoui og Sousse og begiver os mod El Djem, hvor vi besøger det storslåede amfiteater, som blev opført af romerne i 200-tallet e.Kr. Her nyder vi bygningens skønhed og interessante historie.

På vores vej sydpå kører vi forbi verdens største havoase, Gabes. Vi fortsætter op i bjergene mod grottebyen Matmata, hvor vi spiser frokost på en grotterestaurant. Vi besøger også Fatma og hendes familie for at, hvordan de bor i deres grottebolig. Om eftermiddagen fortsætter turen mod Douz, Saharas port. Her står vi på "ørkenens skibe", dromedarerne, og skal opleve en forhåbentlig dejlig solnedgang over Saharas sanddyner. Douz bliver også vores overnatningsoase.

Dag 2
Tidligt om morgenen begiver vi os over den store saltsø Chott el Djerid, "Djævlens badekar". I Tozeur tager vi en tur med jeeps ud i ørknen, hvor vi ser en kulisseby, hvor dele af Star Wars-filmene er indspillet (ca. 1½ time). Frokosten spiser vi i byen Gafsa og kører siden videre mod Kairouan, Islams hellige by. Her holder vi en lille pause og fortsætter siden mod Sousse, Hammamet og Kantaoui.

Måltider og drikkevarer:
Morgenmadsbuffet, frokost x 2 og middagsbuffet indgår. Drikkevarer til måltiderne og i pauserne indgår ikke.

Husk at medbringe:
Toiletartikler, vand, pasnummer, kamera, dinarer til drikkevarer til måltiderne og i pauserne og evt. andre småindkøb, en varm trøje, spil eller andet til børnene.

Varighed og tidspunkt:
To dage. Afrejse ca. kl. 05 dag 1. Retur ca. kl. 17 dag 2.

Udflugtsledelse:
Med skandinavisktalende guide.

Påklædning:
Behageligt tøj og sko, der passer til årstiden. Badetøj.

Øvrigt:
Fotograferingsafgift på 1 TND (ca. 0,50 euro) ved første stop ved amfiteateret.

Kamelkaravane

Kamelkaravane

Du kan ikke have været i Afrika uden at have redet på en dromedar, eller hvad?!

Læs mere Skjul

Gå ikke glip af den helt utrolige følelse af at gynge af sted på en dromedar. På vores karavanetur oplever du Sousse fra en helt anden side.

På turen er der forskellige muligheder, og du vælger selv, om du prøve at ”sejle” på dromedaren, ride på æsel, køre i hestevogn eller måske alle dele!

Undervejs får vi en dromedar at se, der drikker af en cola-flaske. Hvis du har lyst, kan du gribe chancen og fodre den med kaktusfigener.

Denne udflugt kan varmt anbefales til hele familien.

Måltider og drikkevarer:
Indgår ikke.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagsudflugt (ca. kl. 09-12).

Husk at medbringe:
Solhat/kasket, kamera, kontanter til drikkevarer og fotografering.

Piratbåd

Piratbåd

Hvorfor ikke benytte chancen for at se den smukke kyst fra havsiden?

Læs mere Skjul

Følg med på en underholdene bådtur hvor besætningen tager hånd om passagererne under sejladsen langs kysten. Vi kaster anker, og de, der har lyst, kan tage sig et dyp i det forfriskende vand. Når vi har fået nok af at sole og bade, sejler vi videre og kommer tilbage til hotellerne lige i tid til frokosten.

En udflugt for hele familien!

Måltider og drikkevarer:
Sodavand, vand og snacks indgår.

Husk at medbringe:
Badetøj.

Varighed og tidspunkt:
Halvdagsudflugt (ca. kl. 09-13).

Udflugtsledelse:
Med engelsktalende guide.

Øvrigt:
For mere information og reservation kontakt din Spies-guide.