Alanya, Antalya-området

Rejser til Alanya. Bestil rejser til  Alanya hos Spies

Kilometervis af strande, god shopping, et intensivt forlystelsesliv og masser af udflugtsmuligheder. Alanya byder på oplevelser for alle - især nu, når vi åbner et helt nyt Sunprime til sommeren 2012.

Alanya er en af Tyrkiets største og mest populære feriebyer med herlige sandstrande, mange restauranter og en bykerne, som både er moderne og orientalsk. Her er noget for alle: børnefamilier, par og festglade unge mennesker. Når du rejser med Spies, kan du vælge imellem nogle af Alanyas bedste hoteller, nær centrum og strand - og rejser du med familien, kan vi anbefale vores SunGarden-hoteller: SunPark Garden og Green Garden samt Long Beach, som er vores nyeste SunGarden fra sommer 2012.

Læs mere om Alanya Skjul tekst

Historie, forlystelser og shopping
Oprindeligt tronede Alanya på en mægtig borgklippe med udsigt over havet og Taurusbjergene. Klippen og borgmuren findes stadig, men i dag ligger centrum langs med strandene, som strækker sig på begge sider af borgklippen. Her finder du stribevis af restauranter, caféer og barer, og i de farverige basarer kan du købe alt fra T-shirts, tasker og sko til lædervarer, tæpper, smykker og krydderier. Det er nemt at gøre et godt køb, så sørg for rigelig plads i kufferten.

Landet i midten
Får du lyst til en pause fra strand og byliv, venter masser af spændende oplevelser forude. Tyrkiet kaldes med rette for “landet i midten” på grund af sin sammensatte europæiske og orientalske kultur - tag en tur ind i landet og oplev den tyrkiske hverdag i de små landsbyer. Her mellem frodige bjerge og blanke floder virker luften ofte mere sval end ude langs kysterne. Du kan også tage en sejltur på Manavgatfloden eller hoppe på en af træbådene i havnen, som har dagsudflugter med sol på dækket og en dukkert i havet. Vil du lidt længere væk, arrangerer Spies udflugter til f.eks. de berømte kalkstensformationer i Pamukkale.

Skønne aftener
Sidst på dagen vender glade, solbrune børn og voksne hjem fra stranden eller udflugter i baglandet, og med ét vågner Alanya op til dåd. Ved marinaen og i de små sidegader er restauranterne rykket uden for, og der dufter af grillet fisk, lammekoteletter og det herlige tyrkiske brød. Til dessert vælger man gerne stærk tyrkisk kaffe, frisk frugt eller yoghurt med honning. I basarerne kender ingen til lukkelov, så der handles på livet løs; prøv en æske med de hvinende søde ”turkish delights”. Lysene fra borgen fuldender den behagelige aftenstemning.

Sommerens nyhed!
Til sommeren 2012 åbner vi vores nyrenoverede Sunprime Ocean Alanya Beach Suites & Spa, som er til dig, der leder efter en ferie i fred og ro. Her bor du direkte ved Kleopatra-stranden og med gode vine, lækker mad og andre af ferielivets glæder på nært hold. Som på alle vores Sunprime Resorts kan du se frem til en ferie i voksent selskab, i elegante omgivelser og i en fredelig atmosfære.

Andre gæsters mening 

egenskapen hejhopp bedømmelse
Børnevenligt
3,8
Seværdigheder
3,6
Mad & Drikke
4,1
Shopping
3,8
Total bedømmelse
4,1