Visum
Det er på eget ansvar at et evt. visum er i gyldig stand.
Indehavere af dansk fremmedpas skal altid kontakte rejsemålets ambassade for
evt. særlige visumbestemmelser. Et pas, som udløber under rejsen, er ugyldigt.
Det kræves, at passet ved indrejsen er gyldigt i seks måneder efter hjemrejsen.
Vi gør også opmærksom på, der kan være visumpligt for gæster uden dansk pas.
Desuden kræves der i Frankrig visum for gæster, som ikke er i besiddelse af pas
fra et EU-land. For udenlandske statsborgere gælder ofte særlige regler.
Kontakt Paskontoret/landets ambassade for oplysning herom.
OBS! Nye krav ved rejser til USA
Fra og med 12. januar 2009
kræves der indrejsetilladelse til USA i henhold til Visa Waiver
Programmes (WP). Det betyder, at alle rejsende skal søge elektronisk om
indrejsetilladelse via ESTA (Electronic System for Travel
Authorization) på
esta.cbp.dhs.gov
De amerikanske myndigheder har indført betaling for at opnå ESTA-godkendelse for
indrejse til USA.
Fra og med 8. september 2010 vil der derfor blive opkrævet et gebyr på 14 USD pr.
ESTA-ansøgning.
Det er muligt at betale direkte på
www.pay.gov med følgende kreditkort – Visa, MasterCard, American
Express og Discover. Kvittering for betaling vil fremgå af ansøgningen.
Det anbefales at søge om indrejsetilladelse i god tid og senest 72 timer før afrejse.
I de fleste tilfælde vil man inden for få sekunder modtage svar på, om
man har fået bemyndigelse til indrejse. Ved afslag om indrejse til USA,
skal man søge om visum gennem den amerikanske ambassade. En godkendt
ESTA-bemyndigelse er gyldig i 2 år til flere rejser til USA, men man
skal dog søge igen, hvis man får nyt pas inden for de to år, hvor
bemyndigelsen er gældende, eller hvis der sker ændringer i forhold til
de svar, man har angivet i ESTA-formularen.
Det skal understreges, at afgivelsen af disse oplysninger samt
rigtigheden af disse alene påhviler den rejsende. Manglende eller
mangelfuld afgivelse af oplysninger kan medføre omfattende konsekvenser
for den rejsende. Spies har intet ansvar for (korrekt)
afgivelse af ovennævnte oplysninger, og Spies kan derfor
ikke blive mødt med krav, der måtte opstå pga. manglende eller
mangelfulde oplysninger.
Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af oplysninger skal rettes til
den amerikanske ambassade i Danmark. Mere information findes på:
denmark.usembassy.gov
Den Amerikanske Ambassade
Dag Hammarskjölds Allé 24
2100 København Ø
Tlf.: 33 41 71 00