• børnevenligt

Sun Siyam Olhuveli Maldives

Maldiverne, Maldiverne
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

På spidsen af Malés sydlige atol ligger hotellet Sun Siyam Olhuveli Maldives - en sand perle i Det Indiske Ocean. Hotellet ligger i en frodig have og er omgivet af kridhvide strande og en blå lagune. Hotellet tilbyder fine dobbeltværelser og villaer, hvoraf nogle ligger på pæle i lagunen. Hotellet er stort og...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser med direkte adgang til havet
  • Børnepool

Hotelfakta

  • Pool
    2 stk.
  • Børnepool
    Ja
  • Restaurant
    5 stk.
  • Bar
    3 stk.
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Water Villa

Om hotellet

På spidsen af Malés sydlige atol ligger hotellet Sun Siyam Olhuveli Maldives - en sand perle i Det Indiske Ocean. Hotellet ligger i en frodig have og er
omgivet af kridhvide strande og en blå lagune. Hotellet tilbyder fine dobbeltværelser og villaer, hvoraf nogle ligger på pæle i lagunen. Hotellet er stort og består af tre separate øer, som
forbindes af en bro. Spies' hoteldel ligger på hovedøen.
Hotellet har to infinitypools omkranset af rummelige poolområder med mange liggestole, og når sulten og tørsten melder sig, har du fem restauranter og tre barer at vælge imellem. På Sun Siyam Olhuveli Maldives kan du prøve vandaktiviteter som f.eks. jetski, vindsurfing og katamaransejlads, ligesom der tilbydes snorkling og dykning i verdensklasse via hotellets PADI-center. Vil du se mere af omgivelserne, arrangerer hotellet forskellige udflugter.
Hotellet tilbyder også træningshold, tennis, badminton, billard og dart. Sun Siyam Olhuveli Maldives har desuden en spaafdeling, hvor du kan nyde massage og andre afslappende behandlinger. Til de alleryngste gæster findes en børnepool og en international børneklub, og hotellet har også en legeplads samt et lege- og spilleværelse.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Bygget 1992
Renoveret 2018
427 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Skatter og afgifter

For børn under to år betales en skat på p.t. 6 USD pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet. For gæster over to år er skatten indregnet i rejsens pris.

På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 16 % oven i prisen på alle køb.

Hotellets officielle klassificering er 4,5.

Sådan bor du

Pænt indrettede villaer og værelser. Samtlige ligger på hovedøen (Main Island).

Spies har sat en minimumsaldersgrænse på 6 år i værelsestypen Water Villa, da den nemme adgang til vand kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
Tre typer:
Dobbeltværelse Deluxe
(50 m²) til 2 voksne eller 2 voksne og 1 barn.
Ligger ved stranden og har en privat terrasse eller balkon.

Grand Beach Villa
(80 m²) til 2-3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Ligger mod havet og har en terrasse med direkte adgang til stranden samt et badeværelse under åben himmel.

Water Villa
(64 m²) til 2-3 personer.
Ligger på pæle i lagunen og har en terrasse med direkte adgang til havet.
Gæster i værelsestypen Water Villa skal ved check-in underskrive en ansvarsfraskrivelse, der angiver, at børn under 12 år ved ophold i værelset altid skal ledsages af en voksen, eftersom hotellet ingen livredder har.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon eller terrasse
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Ekstra opredning i sammenklappelig seng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv
  • Roomservice
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Sun Siyam Olhuveli Maldives har fem restauranter med forskellige menuer samt tre indbydende barer.
  • Loungebar
  • To barer
  • Buffetrestaurant med internationale retter til morgenmad kl. 7.30-10, frokost kl. 12.30-14.30 og aftensmad kl. 18.30-21
  • A la carte-restaurant med middelhavsinspirerede retter til frokost og aftensmad kl. 12-22.30
  • A la carte-restaurant med retter fra det asiatiske køkken til morgenmad kl. 7.30-10 og aftensmad kl. 19-21
  • A la carte-restaurant med grillet fisk og skaldyr til aftensmad kl. 19-22
  • Pizzarestaurant kl. 11.30-18
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Helpension indgår (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Festmåltid indgår juleaften
  • Festmåltid indgår nytårsaften

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i hotellets buffetrestaurant
  • Vand, sodavand, øl og vin samt kaffe og te til frokost og aftensmad
  • Vand, sodavand, juice, kaffe og te samt øl, vin og spiritus i en af hotellets barer kl. 10-24
  • Aktiviteter:
    Én 30-minutters snorklinglektion inkl. udstyr
    Én 30-minutters windsurfinglektion inkl. udstyr
    En times vandsport pr. dag - vælg mellem kajak, SUP og hydrobike
    Én udflugt pr. ophold - vælg mellem snorkelsafari og Local Island Experience
  • Afternoon tea i en af barerne kl. 15-18
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har to flotte poolområder med infinitypool, solterrasse, liggestole og parasoller.
  • To infinitypools
  • Børnepool
  • Boblebad mod betaling
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet
  • Parasoller ved poolen
  • Balisenge på hotellets strand
  • Poolhåndklæder

Strande

Lidt forenklet kan man sige, at Maldiverne består af strande. Hotellerne ligger som regel på øer, der ikke er mere end 500 meter fra nord til syd, så du bor aldrig langt fra en strand. Sandet er generelt kridhvidt og finkornet, hvilket gør, at det ikke bliver så varmt, selv når solen er stærk. De fleste øer er omgivet af koralrev, hvilket gør snorkling nemt og blændende smukt, når man befinder sig i det krystalklare hav omgivet af hvidt sand, smaragdgrønne palmer og med en dybblå himmel som baggrund. Mange hoteller har dykkerinstruktører eller marinbiologer, som kan vejlede om alt det, man kan opleve under vandoverfladen - fra de godt 180 forskellige koralarter til søpølser og muræner.

Træning og aktiviteter

Sun Siyam Olhuveli Maldives tilbyder aktiviteter for enhver smag. Du kan bl.a. windsurfe, padle i kano og fiske eller opleve det farverige liv under havoverfladen ved at snorkle eller dykke. På land kan du f.eks. spille tennis og badminton. Hotellet tilbyder desuden forskellige træningshold.

I hotellets spaafdeling kan du nyde afslappende massage eller forkæle dig selv med en ansigtsbehandling.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr
  • Bordtennis
  • Billard
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellets internationale børneklub har engelsktalende personale og er for børn i forskellige aldre.
  • International børneklub mod betaling
  • Legeplads
  • Spilleværelse

Beliggenhed og transfer

Resorten strækker sig over tre øer, hvor Spies' del ligger på hovedøen (Main Island).
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste strand/badested: 0 m
  • Nærmeste lufthavn: 34 km Malé
Sun Siyam Olhuveli Maldives
Maldives
+960 664 2788
info@olhuvelimaldives.com
Transfer til Sun Siam Olhuveli Maldives er obligatorisk og foregår med speedbåd. Transferen bestilles sammen med rejsen eller ved at ringe til os. Når du lander i Malé Lufthavn, vil repræsentanter fra hotellet stå klar til at hjælpe dig videre. Ventetid kan forekomme i lufthavnen før transporten til hotellet samt ved hjemrejsen. Information om transfertider oplyses af hotellet inden afrejsen.

Transferen med speedbåd tager ca. 45 minutter plus ventetid. Bagagen transporteres som regel med en anden båd, og den kan derfor ankomme til hotellet senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen, da der kan gå nogle timer, inden din bagage når frem til hotellet.

Transferen koster ca. 2.100- pr. voksen t/r. Transferen koster ca. 100,- pr. barn t/r.

PRISER OG BESTILLING