Se hoteller (28)

Rejser til Sunny Beach

Sunny Beach byder på en dejlig strand, skønne omgivelser og et pulserende forlystelsesliv. Spies tilbyder nogle af områdets bedste hoteller!

Nogle anser den syv kilometer lange og meget børnevenlige strand i Sunny Beach for at være en af de fineste i hele Europa. Uanset om man anser dette for at være rigtigt eller ej, er det i hvert fald en af Bulgariens mest populære badebyer, som har tiltrukket mange solglade besøgende, siden området blev bygget i slutningen af 50'erne. Både par, børnefamilier og festglade unge rejser til Bulgarien pga. det store udbud af aktiviteter, der findes her i området.

Mad og forlystelsesliv i Sunny Beach

Nattelivet kan tilbyde det meste, fra pianobarer hvor man drikker en køligt glas vin, til diskoteker hvor man danser til den lyse morgen. Der imellem har du selvfølgelig også barer og restauranter, alle af forskellig karakter, hvor aftenen kan sættes i gang – eller afsluttes. Udvalget af restauranter er stort, og det er muligt at få både traditionelle, bulgarske og internationale retter. Og så er det alt sammen til rimelige priser. Langs den fine strandpromenade og hovedgaden Flower Street ligger der et overflod af restauranter, barer og caféer, og du kan bo de fleste sidde udenfor. Så kan du både få god mad og nyde folkelivet.

Bo godt i Sunny Beach

I Sunny Beach tilbyder Spies hoteller både med og uden All Inclusive, ligesom du kan vælge, om du vil bo på hotelværelse eller i lejlighed, og om du vil bo tæt på stranden, centralt eller i mere fredelige omgivelser. Rejser du med børn, anbefaler vi, at du kigger nærmere på vores børnevenlige Family Comfort-hotel Rose Village.

Oplev Bulgarien

Får du lyst til at tage på udflugt, ligger den charmerende by Nessebar en kort køretur fra Sunny Beach. Nessebar består af en ny og en gammel del; den gamle bydel er på FN's Verdensarvsliste og rummer flere kulturhistoriske seværdigheder foruden hyggelige restauranter, der serverer god mad i romantiske omgivelser. Der kører både lokalbusser og minitog dertil fra Sunny Beach. Vil du lidt længere væk, kan du komme til Burgas på knap en time med bus fra Sunny Beach. Burgas er en af de største byer langs kysten og byder på både kulturoplevelser og shoppingmuligheder.

Tips og nyttig info
  • Hoteller tæt på stranden
  • All Inclusive
  • Prisvenlige hoteller
  • Kilometerlang sandstrand
  • Børnevenlig strand
  • Mange restauranter
  • Livligt natteliv
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Sunny Beach

Børnevenligt
5,0
Strande
4,5
Shopping
4,0
Vejr og klima
  • januar
6°-1°
2
Solskinstimer pr. dag
2°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • februar
6°-1°
3
Solskinstimer pr. dag
3°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • marts
11°2°
4
Solskinstimer pr. dag
6°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • april
16°7°
6
Solskinstimer pr. dag
11°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • maj
22°12°
8
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • juni
26°16°
8
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • juli
30°19°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • august
29°18°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • september
26°14°
8
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • oktober
21°11°
5
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • november
13°6°
3
Solskinstimer pr. dag
10°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • december
7°1°
2
Solskinstimer pr. dag
4°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
Strand
Den syv kilometer lange strand i Sunny Beach anses for at være en af de bedste strande ved Sortehavet. Stranden er børnevenlig og lavvandet, og har blødt finkornet sand. Her er der mange restauranter og caféer samt et stort udvalg af vandsport.

Sunny Beach - lavvandet sandstrand

Stranden i Sunny Beach er blandt de længste på Sortehavskysten. Stranden er meget velplejet, har gode faciliteter og mange aktiviteter. Det er et bredt udvalg af vandsport som f.eks. vandscooter og paragliding. Det er muligt at leje solstole, men du kan også bare brede strandhåndklædet ud på sandet. Langs strandpromenaden, og til tider ude på selve stranden, findes der caféer og barer.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer.

Afrejse

Spies tilbyder rejser med rutefly til Sunny Beach.

Flyet lander i Burgas Lufthavn.
Bestiller du en rejse med rutefly hos Spies, kan du bestille transfer fra lufthavnen, som oftest foregår i taxi eller minibus. Al information om bestilt transfer finder du på din billet. Prisen for transfer varierer alt afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestillingen. Læs mere om transfer.

Køretiden fra Burgas Lufthavn til hotellerne i Sunny Beach er fra 35 til 75 minutter (ca. 30 km).
Mad, drikke og natteliv
I Sunny Beach finder du restaurationer med mad fra mad fra alle fire verdenshjørner. Langs den fine strandpromenade og hovedgaden Flower Street ligger der et overflod af restauranter, barer og caféer, og du kan bo de fleste sidde udenfor. Så kan du både få god mad og nyde det lokale liv. Den traditionelle bulgarske mad er velsmagende, og kan til forveksling minde meget om det græske køkken.

Maden i Sunny Beach

Eftersom Sunny Beach ligger ved havet, er menukortet på restauranterne fyldt med masser af frisk fisk, der som regel serveres grillet. Størstedelen af restauranterne har åbent fra omkring kl.10 og frem til midnat. Og de tilbyder ofte en form for underholdning i aftentimerne, f.eks. trubadurer. Bulgarerne selv er ikke så formelle, når det kommer til restaurantbesøg, og det er sjældent, at man tager det fine tøj på for at gå ud og spise. Men shorts og en bluse må anses for at være et minimumskrav, specielt når man kommer uden for turistområderne. Drikkepenge er almindeligt her, og desuden en vigtigt for tjenernes løn. Hvis du er tilfreds med service, anbefales det, at du lægger ca. 10% af regningens pris i drikkepenge. Det forekommer, at der tilkommer en serviceafgift på regningen, men det er snart et sjældent syn.

Mad og drikke i Bulgarien

Det bulgarske køkken er under indflydelse fra både Europa og Orienten og er absolut værd at stifte bekendtskab med. Men det, man oftest møder på i turistrejsemålene, er en forenklet version. Traditionen med at grille er gammel, og "barbecue" optager en stor del af de fleste restauranters menukort. Salater er også populære. De består ofte af lette grønsagssalater lavet af udmærkede råvarer og bliver serveret med olie og vineddike ved siden af. Den absolutte favorit er shopska-salat, som består af tomater, agurk, peberfrugter og løg med masser af reven fåreost ovenpå. Den kan efterfølges af grillet kød eller måske en kawarma, som er endnu en bulgarsk specialitet bestående af kød, masser af løg, krydderier og af og til svampe, som simrer i en lergryde og siden stilles frem på bordet.

Vin

Bulgarien er et af de største vinproducerende lande i verden. Her er fem vindistrikter, som producerer vine af forskellig karakter og kvalitet. I det sydlige Bulgarien fremstilles først og fremmest rødvine og i de nordlige dele hvidvine. Langs Sortehavskysten ligger der flere vigtige vinområder. Nogle af de mest kendte bulgarske vine er Gamza, Dimyat, Pamid, Muscat, Misket, Mavrud og Melnik. To af de mest populære vine er de enkle vine Kadarka og Eselmilch. Andre typer af vine, som produceres her, er:
Evksinograd-vinene: udsøgte rød- og hvidvine.
Melnik og Cabernet: noget fyldigere rødvine. Ægte Melnik finder du sjældent på markederne.
Karlovski og Sungurlarski Miscet: halvtørre hvidvine.
Targovishte Traminair og Targovishte Chardonnay: tørre hvidvine af god kvalitet.

Øl

Bulgarien er ikke bare et vinland. Man producerer også
udmærket øl. Nogle gode, lokale mærker er Kamenitza,
Zagorka og Astika.

Spiritus

Rakia er den lokale cognac, dvs. gæret og destilleret frugtspiritus. Råvaren kan være alt fra blommer til abrikoser eller hvad, man har til rådighed.

Alkoholfrie drikkevarer

Vand, sodavand og forskellige varianter af juice fås overalt
ligesom udmærket kaffe.
Sunny Beach er uden tvivl Sortehavets forlystelsescentrum nr. 1. Nattelivet i Sunny Beach er et stort festområde med vilde diskotekter og Happy Hour døgnet rundt. Her har du et stort og bredt udvalg af barer, pubber, natklubber og diskoteker. Mange kommer udelukkende her til byen for at feste. Og de bliver ikke skuffede. En kort gåtur fra hovedgaden ligger de mest livlige kvarterer. Her er der gang i den døgnet rundt, og de som har lyst, kan feste til den lyse morgen.
Shopping
I Sunny Beach finder du alt fra keramik, lædervarer og smykker til sko og tøj, i de butikker som kanter gaderne. De mest gængse souvenirs er f.eks. lokal vin, champagne og brændevinen, Rakia.

Shopping i Burgasområdet

Shopping i Sunny Beach og Nessebar er et must. Ønsker du et større udvalg, kan du besøge Burgas, hvor der ligger to shoppingcentre, som hedder Burgas Plaza og Gallaria Mall. Her finder du alle typer af butikker.

Rosenolie, rosenmarmelade og rosenlikør

Rosenolie er en populær souvenir men pas på – mange flasker indeholder rosenvand og har intet med den ægte olie at gøre. Et gram rosenolie er lige så dyrt som et gram guld. Prøv også rosenmarmeladen, som har en enestående smag og duft. Rosenlikøren er bulgarerne også stolte af, selvom smagen kan virke lidt særegen.

Håndhæklede duge

De små, håndhæklede duge er et ægte stykke bulgarsk kultur, og du vil uden tvivl kunne gøre et kup, hvis du ønsker at købe en med hjem som souvenir. Lokalbefolkningen sælger dem overalt, hvor der er mulighed for at brede dem ud.
Aktiviteter og seværdigheder
I Sunny Beach er der aktiviteter for enhver. Alt fra jeepsafari, tennis, ridning, cykling og vandsport til en hyggeligt spil minigolf.

Jeepsafari

Et must i Sunny Beach er at tage en tur på jeepsafari. Visse ture giver også mulighed for at køre på de såkaldte quads, som er firehjulede motorcykler, skyde med bue og pil eller tage på ridetur i bjergene. Både natur og eventyr på en afvekslende dag.

Minigolf

Hvis du vil have lidt afveksling fra strandlivet, kan vi anbefale et spil minigolf. I Sunny Beach er der flere baner, både nede på stranden og højere oppe.

Tennis

For dig som gerne vil røre dig på din ferie, ligge der flere tennisbaner i Sunny Beach, f.eks. ved hotel Hrizantema. Der er mulighed for leje af tennisketsjere og bolde.

Vandland

En sjov aktivitet for hele familien er at besøge et vandland. Perfekt på de varme dage. Og der er flere vandlande at vælge mellem, både større og mindre. Action Aqua Park ligger et stykke uden for det egentlige Sunny Beach. Her er der masser af forskellige vandrutsjebaner, flere pools, bølgemaskine og naturligvis restauranter og barer.

Cykel

Du kan leje cykel i Sunny Beach og komme ud og opleve området på en anden måde. Cykelbuggy og forskellige former for motoriserede tohjulede køretøjer kan også lejes. Kør forsigtigt!

Massage

Helkropsmassage findes både nede på stranden og højere oppe.

Øvrigt

Trampoliner og hoppeborge findes rundt omkring for de mindre børn.

Nessebar

Når du er i Sunny Beach må du endelig ikke misse Nessebar, der ligger et stykke uden for byen. Nessebar består af to forskellige dele: den nye del og den gamle del. Sidstnævnte er med på FN's verdensarvsliste, og kan friste med flere kulturhistoriske seværdigheder. Her finder du også hyggelige restauranter, der serverer god mad i romantiske omgivelser. Der kører både lokalbusser og minitog fra Sunny Beach.

Klosteret Aladzha

Cirka 10 kilometer nord for Varna ligger det mærkelige klippekloster Aladzha, en seværdighed som ikke ligger langt fra Sunny Beach. På klippetoppen har munkene udhugget værelser og sovepladser. Navnet kommer eftersigende, fra da tyrkerne udbrød "aladzha", som betyder farvestrålende, da de opdagede klosteret. Hvorfor tyrkerne blev så fascinerede, er ikke svært at forstå, når man har begivet sig op ad de mange trappetrin, som fører op til kapellet på toppen af den 30 meter høje klippe. Det er et fantastisk naturområde, hvor man også kan se munkenes katakomber og et lille museum.

Burgas

Der findes meget andet end bare sol og badning I Sunny Beach. Burgas er en af kystens byer, ligger langs kysten, og er absolut et besøg værd både for atmosfæren, kulturen og shoppingmulighederne. Den har en tydelig sydfransk stemning med prægtige fin de siécle-bygninger og alléer med skyggefulde platantræer. Blandt byens seværdigheder kan nævnes St. Cyril-kirken og Methodius-kirken, flere interessante museer og nogle varehuse. Busserne kører fra busstationen i Sunny Beach flere gange i timen, fortsætter igennem Nessebar, og kører derefter mod Burgas.

Pomorie

Syd for Nessebar ligger Pomorie-søen, et must i Sunny Beach. Den tidligere græske koloni er kendt for sit helsebringende ler. Leret siges at kunne kurere gigt, iskias og nyresygdomme. Prøv et mudderbad og føl dig 10 år yngre. Huden bliver blød, og kroppen bliver "født på ny". Ikke langt fra Pomorie ligger der et gammelt gravkammer, hvor væggene er dækkede af antikke malerie. Man kan tage hertil med taxi eller en lejet bil.

Stenskoven Kamani

Et stykke fra Varna, langs vejen mod Sofia, ligger stenskoven Pobitite Kamani. Navnet er ikke retvisende, da der ikke er tale om en forstenet skov. Pobitite Kamani er et sandørkenområde med mærkelige kalkmonolitter, dvs. store stensøjler, der kan være så højre som huse og have en diameter tæt på tre meter. Der er mange teorier om, hvordan den er opstået. Nogle tror, at stensøjlerne blev formet, dengang landet lå under vand. Andre mener, at de er formet af mennesker – men ingen er sikre.

Varna

Cirka 90 kilometer fra Sunny Beach ligger Varna, som er Bulgariens tredjestørste by, og som byder på en hel del interessante seværdigheder. Hvis du synes om at shoppe, er her mange butikker med moderne varer langs byens gader, og på de mange markeder kan man købe frugt og grøntsager. Markedet, som ligger et stykke bag katedralen, kan anbefales for sin spændende atmosfære. I Varna er der også flere forskellige museer. Entréen er billig, men det er bedst at købe et hæfte på engelsk eller tysk ved indgangen, da det meste af den skriftlige information står på bulgarsk. Vær opmærksom på at mange museer holder lukket på mandage. Priserne i Varna er ofte lavere end i turistområderne - specielt i de butikker der ligger på sidegaderne.

Sozopol

Hvis du er til charmerende, gamle byer, så er Sozopol et must, når du er i Sunny Beach. Sozopol er større og mere original end Nessebar med små, snoede gader mellem tidstypiske huse. Et tip er at besøge en af antikvitetsforretningerne. Forsøg også at finde St. Stefans-kirken. Denne lille, rustikke perle blev bygget på den tid, hvor kirker ikke måtte være højere end en tyrkisk soldat til hest, og den ser således slet ikke ud, som vi tror, kirker skal se ud. Gå heller ikke glip af den lille fiskerhavn. Man kan tage hertil med bus via Burgas, men det er betydeligt nemmere at følge med på en arrangeret udflugt. Er du her i starten af september så husk at besøge en af kystens største kulturfestivaler, Apolonia.

Ropotamo naturreservat

Dette reservat blev etableret i 1940 for at beskytte og bevare floraen og faunaen langs floden Ropotamo. Reservatets største attraktion er at sejle med båd langs floden og se skildpadder, skarver og måske en kongefisker samt den magiske urskov. Der findes masser af arrangerede udflugter hertil. Sørg for at vælge en tur hvor båden sejler mod strømmen. Vælger du en tur, som sejler med strømmen, følger du vejen, og du vil derfor få ødelagt meget af oplevelsen.
Sådan kommer du omkring
Vil du selv bestemme tempoet, og hvor turen skal gå hen, så kan det anbefales at leje en bil. Udstyret med et kort finder du let dine personlige, små gemmesteder. Størstedelen af vejene er i god stand, men de er dog noget smallere, og hastigheden er generelt højere. Et godt tip er at medbringe det kyrilliske alfabet, så du kan tyde vejskiltene langs kysten. I de større byer er bynavnene skrevet med latinske bogstaver.

Der findes mange forskellige biludlejningsfirmaer, og både priser og standard varierer. Vil du gerne opleve Bulgarien på egen hånd og i eget tempo, så anbefaler vi det velkendte udlejningsfirma, Avis.

Sådan gør du:

Tag kontakt til os på vores servicetelefon eller når vi har træffetid på hotellerne. Så reserverer vi bilen for dig, og Avis-repræsentanten leverer bilen til hotellet, hvor du skriver under på kontrakten, og betaler for bilen. Det er let, og så er du sikker på, du kommer godt fra start.
• Husk kørekort, pas og kreditkort.
• Hav altid din kontrakt fra Avis liggende i bilen.
• Sørg for at blive enige med Avis om, hvornår bilen skal leveres tilbage. Vi vil anbefale dig, at du mødes med Avis repræsentanten, når du tilbageleverer bilen.
• Avis tager et depositum, når du lejer en bil. Depositummet kan ikke betales kontant, så vær derfor sikker på at du medbringer et betalingskort.

Følgende indgår i prisen:

• Lovpligtig forsikring
• Frie kilometer
• Gratis levering og afhentning af bilen
• Aflevering i lufthavnen
• Bulgarske vejskatter

Følgende tilvalg er mulige:

• Der findes mulighed for at leje autostol
• Hvis der er mere end én, som skal køre bilen, tilkommer der gebyr for ekstra chauffør
• Hvis du ikke har personforsikring, kan du tilkøbe dette
• Der findes mulighed for at tegne en tillægsforsikring, som eliminerer selvrisikoen
(Super Collision Damage Waiver)
• I de fleste tilfælde betaler man et depositum for benzinen. Beløbet tilbagebetales dog, når du afleverer bilen med fuld tank

Forudbestilt bil

Har du forudbestilt en bil fra Avis, da du bestilte din rejse, så skal du blot vente på hotellet – så kommer Avis-repræsentanten til dit hotel på det aftalte tidspunkt.

Taxi

Den nemmeste måde at komme rundt i Sunny Beach på, er med taxi. Prøv at prutte om prisen - man kan ofte få udgangsprisen forhandlet ned til lidt over det halve. En tur til Sunny Beach koster 20-30 BGN, afhængigt af nøjagtigt hvor du skal hen. Prisen er noget højere om natten. Forsøg altid at aftale prisen i forvejen.

Bus

Lokalbusserne er den billigste måde at komme rundt på. Busstationen ligger lige ved siden af byporten, der hvor broen fra fastlandet ender. Herfra afgår der busser både til Burgas og Sunny Beach. Der er også et busstop ca. midt på gaden Khan Kroum i den nye bydel. Her er også minibusser, men der er mere trangt i dem, og de er dyrere at benytte end lokalbusserne. Desuden må man ofte vente en stund, eftersom de ikke afgår, før de er fyldt. Der findes busser i de fleste byer, og billet køber du blot ombord på bussen eller på billetkontoret på busstationerne.

Andre transportsmidler

Der findes også andre måder at komme rundt i Sunny Beach på. Der findes f.eks. et minitog, og du kan også leje cykler.
Fakta

Vores service

Opholdet i Sunny Beach er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Valuta og kreditkort

Bulgarske lev (BGN). De fleste restauranter og butikker tager ikke kreditkort. Det er nemmest at veksle DKK, EUR og USD - vær opmærksom på, at det er forbudt at veksle penge på gaden. Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Dansk tid +1 time.

El

220 V. Kontakterne kan være af ældre dato.

Sprog

Bulgarsk.

Vigtig information om hotellerne

Sæsonen i Bulgarien er kort og intensiv, og hotellerne bliver hurtigt fuldt belagt. Det kan derfor være svært at skifte til et andet hotel, når først man er indkvarteret. Af denne grund anbefaler vi, at du er omhyggelig med dit valg af hotel. Hotelstandarden i Bulgarien er generelt noget lavere end i andre europæiske lande, og værelserne er ofte små og enkelt indrettede, Bestiller du en uspecificeret rejse, bliver du indkvarteret på et meget enkelt hotel, og også i disse tilfælde vil det være vanskeligt at skifte hotel.

Ekstra opredninger

Hotelværelserne i Bulgarien er som regel små, og det kan føles trangt med en ekstra opredning. Ekstra opredninger kan være i sovesofa, sovelænestol eller køjeseng. Ekisterende senge står ikke altid ved siden af hinanden, og nogle gange står de i forlængelse af hinanden.

Øvrigt

Vi tager forbehold for ændringer i priser, udflugter m.m.
Find din rejse til Sunny Beach