Fernie

Fernie har gennem årene opbygget en kultstatus blandt de lokale, og det skyldes ikke mindst en imponerende snestatistik. Derudover er stedet kendt for masser af offpiste og stejlt skiløb.

Fernie er på ingen måde overrendt af turister, og lokalbefolkningen er meget venlig og imødekommende overfor alle, der vælger at besøge denne gamle mineby.

Kombinationen af kraftige snefald og masser af stejlt terræn i ly af træerne gør Fernie til et eldorado for gode skiløbere. Der findes også almindelige pister til alle niveauer, men er man mest til kilometer efter kilometer på brede boulevardpister, så er Fernie ikke optimalt, men derimod vil f.eks. Whistler være et bedre valg.

Fernie er som nævnt en tidligere mineby grundlagt i starten af 1900-tallet. På trods af en stigende interesse for det suveræne skiløb har man formået at bevaret sin oprindelige identitet, og man vil helt sikkert opleve fornemmelsen af at være i "The Wild West".

Fakta om rejsemålet
  • Gammel mineby i ægte cowboystil, kendt for sine enorme snemængder
  • I gennemsnit falder der næsten ni meter sne pr. sæson
  • 107 pister, 5 bowls (offpiste)
  • Skiløb på alle niveauer:
    30 % begynder
    40 % mellem
    30 % udfordrende
  • Højeste skiløb: 1.925 meter over havet
  • Længste piste: 5 km
  • Gode muligheder for cat-skiing
Hoteller

Lizard Creek Lodge

Hotelkategori: 4
Her bor du i lækre værelser/lejligheder med perfekt beliggende få meters gang fra Elk Quad Chair lift. Det vil sige skiløb lige til/fra døren. Der findes både 2 pers. studio og lejligheder, der har plads til 6 personer med fuldt udstyret køkken, balkon, pejs og satellit-tv.

For bestilling
John Gædicke

Vores skiekspert John Gædicke kan hjælpe dig med at sammensætte en skitur, som passer til netop dine behov. Han har været på mere end 30 skiture i Canada, og på de fleste af turene har han fungeret som rejseleder.

Udfyld formularen – så vender John tilbage med et forslag.
Send os dine rejseønsker her

Du kan også ringe på 70 70 10 51 (hverdage mellem 10-12) eller sende os en mail på canadaski@spies.dk