Whistler

Whistler/Blackcomb er med sine mere end 200 pister et mekka for skientusiaster. Det er ikke tilfældigt, at området efterhånden har patent på kåringen som Nordamerikas bedste skisportsområde.

Whistler er nok det mest populære skiområde i Nordamerika, og den korte afstand fra Vancouver betyder, at skiløberne er en god blanding af lokale canadiere og folk fra resten af verden.

Selve byen Whistler står på ingen måde tilbage for de to majestætiske bjerge (Nordamerikas største vertikale faldhøjde på ca. 1.600 meter). Byen summer af liv og byder bl.a. på mere end 200 forretninger, 90 restauranter og et utal af barer og natklubber. Stort set ligegyldigt hvor man bor i Whistler, er der ski-in/ski-out, dvs. skiløb til døren. Store dele af byen er bilfri, hvilket er med til at give byen en helt speciel atmosfære.

Fra torvet midt i byen har man frit valg til enten Blackcomb eller Whistle, som begge byder på mere end 110 pister, og der er simpelthen alt lige fra brede boulevarder over skovpister til højalpint skiløb på gletscher.

Priseksempel

Fra 13.995,-
I prisen indgår:

  • Fly til/fra Vancouver
  • 7 overnatninger på Listel hotel
  • 6 dages liftkort
  • Transfer til/fra Vancouver

Priserne gælder, når to personer deler værese og ved bestilling senest 1/9 2023.
Vi tager forbehold for ledige værelser.
Dette er en pakkerejse, og du er derfor dækket af pakkerejseloven.

Fakta om rejsemålet
  • Nordamerikas største skiområde med mere end 200 pister:
    20 % begynder
    55 % mellem
    25 % udfordrende
  • Skiløb til døren
  • Længste piste: 11 km
  • Højeste skiløb: 2.284 højdemeter
  • Gode muligheder for heli-ski og snescooter
  • Stor livlig by med masser af butikker, barer og restauranter
  • Hyggeligt centrum med god afterski
  • International stemning
  • Tæt på storbyen Vancouver (2 timer)
  • Mulighed for at se NHL (Vancouver Canucks)
Hoteller
Listel Whistler Hotel

Listel Whistler Hotel

Hotelkategori: 3+
Listel Whistler ligger i hjertet af Whistler i kort gåafstand til lift og pister. Hotellet tilbyder bar, restaurant, boblebad, sauna, og loungeområde. Alle værelser er udstyret med bad/toilet, internet, satellit-tv, minibar, kaffe/te-faciliteter m.m.

Town Plaza Suites

Town Plaza Suites

Hotelkategori: 3
Her bor du i lækre lejligheder centralt placeret i den rolige ende af den hyggelige gågade. Du har ca. 8 minutters gang fra lift/pist og Whistlers bymidte, der er omkranset af barer og restauranter. Lejlighederne har et eller to soveværelser, stue/køkken og badeværelse. Fuldt udstyret køkken, balkon, gaspejs, tv/video, vaskemaskine og tørretumbler.

Whistler Village Inn & Suites

Whistler Village Inn & Suites

Hotelkategori: 3
Fint hotel direkte på den hyggelige og bilfri hovedgade i Whistler, kun to minutters gang til lift/piste. Hotellet har udendørs opvarmet pool, boblebad, træningscenter og sauna. Hotellet tilbyder både almindelige hotelværelser og lejligheder med køkkenfaciliteter.

Blackcomb Springs Suites

Blackcomb Springs Suites

Hotelkategori: 3+
Blackcomb Springs Suites ligger direkte på pisten på Blackcomb-bjerget, og man kører direkte til/fra døren på ski. Hvis du vil ned til Whistler by, kører der en gratis shuttlebus i pendulfart, som du kan benytte dig af. Der findes lækre lejligheder i forskellige størrelser og en fantastisk dejlig opvarmet udendørs pool. Morgenmad er inkluderet.

Pinnacle Hotel

Pinnacle Hotel

Hotelkategori: 3+
Et rigtig godt hotel, som ligger centralt i Whistler Village 10 minutters gang fra lift/piste. Hotellet har udendørs opvarmet pool, spa og boblebad. Alle værelser har fuldt udstyret køkken.

Aava Whistler Hotel

Aava Hotel

Hotelkategori: 4
Aava Hotel er et nyt hotel med en perfekt beliggenhed kun 5 minutters gang fra liften og Whistlers pulserende byliv. Hotellet har en stor opvarmet udendørs pool, sauna, fitnessfaciliteter og wi-fi.

Crystal Lodge

Crystal Lodge

Hotelkategori: 4
Hotellet ligger midt på hovedgaden i Whistler, kun 2 minutter fra piste og lift. Lige udenfor døren finder du masser af forretninger, restauranter, barer m.m. Hotellet har udendørs, opvarmet hot-tub, fitnessfaciliteter, sauna og wi-fi. Mulighed for både hotelværelse og lejligheder op til 6 personer.

Delta Whistler Village suites

Delta Whistler Village Suites

Hotelkategori: 4+
Lækkert hotel med mulighed for både værelser og lejligheder. Rigtig god beliggenhed, ca. 8 minutters gang fra liften og midt på den hyggelige hovedgade. Hotellet byder både på indendørs- og udendørs opvarmet pool.

Fairmont Chateau Whistler

Fairmont Chateau Whistler

Hotelkategori: 4+
Fairmont Chateau Whistler er et luksushotel beliggende lige ved piste og lift i Whistler Upper Village. Hotellet byder på forretninger, restauranter, stor opvarmet udendørs poolområde, skønhedssalon, boblebad, fitness m.m. Alle værelser har bl.a. bad/toilet, satellit-tv og minibar.

The Westin Resort & Spa, Whistler

The Westin Resort & Spa

Hotelkategori: 4+
Hvis du virkelig vil forkæles, er The Westin Resort & Spa det perfekte hotel. Her bor du med den absolut bedst tænkelig beliggenhed i Whistler, lige ved liften og den charmerende by. Hotellet hører til blandt de allerbedste i Whistler og byder på flere restauranter, barer, Spa & Health club, udendørs opvarmet pool m.m. Mulighed for både hotelværelser og lejligheder.

For bestilling
John Gædicke

Vores skiekspert John Gædicke kan hjælpe dig med at sammensætte en skitur, som passer til netop dine behov. Han har været på mere end 30 skiture i Canada, og på de fleste af turene har han fungeret som rejseleder.

Udfyld formularen – så vender John tilbage med et forslag.
Send os dine rejseønsker her

Du kan også ringe på 70 70 10 51 (hverdage mellem 10-12) eller sende os en mail på canadaski@spies.dk

Fotos fra Whistler