Norwegian Escape tilbyder et væld af aktiviteter for både store og små. Skibet lokker med såvel tempofyldte aktiviteter som afslappende omgivelser for dig, der hellere vil tage den lidt med ro. I skibets eget vandland er der både både svalende pools, afslappende liggestole og naturligvis hæsblæsende vandrutsjebaner for både store og små krydstogtrejsende. Vil du træne, er der mange muligheder. Norwegian Escape har både fitnesscenter og holdtræning. De eventyrlystne kan desuden prøve klatrevæggen eller klatrebanen med 99 forskellige forhindringer. Vil du hellere nyde solen og havbrisen, er der flere soldæk, hvor du kan slappe af i en liggestol. Barer og restauranter er der mange af, og variationen er stor - nyd f.eks. en god bøf på O'Sheehan's Neighborhood Bar & Grill eller sammensæt dit eget måltid i buffetrestauranten Garden Café. Gå heller ikke glip af a la carte-restauranterne Savor, Taste og The Manhattan Room, som alle byder på velsmagende retter og gode vine. Hvis du har noget specielt at fejre, kan du reservere The Private Room at Taste, som er skibets chambre separé. Ombord er der masser af restauranter med retter fra hele verden.