Stranden i Meloneras er ikke så stor, ca. 600 meter lang og temmelig smal. Men ikke langt herfra ligger Maspalomas med kilometervis af fin sandstrand, der strækker sig hele vejen til
Playa del Inglés. Enten breder du dit strandhåndklæde ud mellem de gyldne klitter, i ly for vinden, eller også tager du til den velorganiserede strand ved fyrtårnet, hvor der er liggestole, parasoller, vandsport og restauranter. Det er også meget populært at spadsere langs vandet morgen, middag eller aften.