Se hoteller (6)
Playa del Cura er et af Gran Canarias mest solrige rejsemål. Her får du og din familie en skøn ferie på vores Ocean Beach Club - året rundt.
Velkommen til Playa del Cura - en hyggelig og rolig ferieby mellem populære Puerto Rico og maleriske Puerto de Mogán. Her er en lille badebugt med fint og klart vand, eftersom bunden består af grovkornet sand og småsten. Ikke langt herfra ligger også Playa de Amadores, hvor du finder en af øens fineste strande. Playa del Curas lille centrum består af et mindre indkøbscenter med et begrænset udvalg af restauranter, barer og andre fornøjelser. Er du på udkig efter et større udvalg, er der ikke langt til Puerto Rico og Playa del Inglés. I Playa del Cura ligger nogle af Gran Canarias bedste familiehoteller og hoteller med All Inclusive. Det er ikke så mærkeligt, at Spies har så mange tilfredse gæster lige netop her.

Børnevenlige rammer med Spies

Rejser du med Spies til Playa del Cura, kan du selvfølgelig bo godt. Vores bedste hotel til børnefamilier er Ocean Beach Club; en rigtig oase med udsigt over Atlanterhavet. Hotellet er designet, så det byder på familieluksus ud over det sædvanlige. Hotellet har aktiviteter for både store og små, og du kan selvfølgelig møde vores populære maskotter Lollo & Bernie her - også om sommeren. Du har desuden mulighed for at bestille en suite med direkte adgang til en privat, delt pool fra terrassen. Et andet godt hotel til børnefamilier er Riviera Marina, som ligger lige ud til stranden. Her er der både børnepool og legeplads, og lejlighederne er udstyret med stort set alt til en vellykket familieferie.

Strandliv og forlystelser

Ikke langt fra Playa del Cura ligger Amadores, hvor du finder en af øens fineste strande. Byens lille centrum består af et mindre indkøbscenter med et begrænset udvalg af restauranter og barer. Vil du gerne have mere at vælge imellem, er det nemt at komme til Puerto Rico, eller bedre endnu til Playa del Inglés, hvor der er stribevis af restauranter, butikker og andet forlystelsesliv.

Puerto de Mogán og Puerto Rico

Der er mange udflugtsmuligheder i nærheden af Playa del Cura. Puerto de Mogán er en charmerende lille fiskerby med moderne indslag. Havnen er det naturlige centrum, hvor farverige fiskerbåde og besøgende sejlbåde sætter deres personlige præg på omgivelserne. Puerto Rico er en af Gran Canarias mest populære feriebyer og er vokset betydeligt i de senere år. Stranden er meget velholdt, med liggestole og små hyggelige frokostrestauranter. To moler beskytter mod høje bølger, så selv små børn kan svømme her.
Tips og nyttig info
  • Ocean Beach Club
  • Hoteller på stranden
  • Meget tilfredse gæster
  • Rejser året rundt
  • Værelser med direkte pooladgang
  • Solsikkert

Spies' gæster om Playa del Cura

Find din rejse til Playa del Cura