Om hotellet
Servatur Altamar er et populært hotel beliggende højt og roligt med storslået udsigt over havet, som kan nydes fra lejlighedernes rummelige balkoner. Hotellet ligger i den øvre del af Puerto Rico, tæt på shoppingcentret Europa, og tilbyder faciliteter som opvarmede pools i vinterhalvåret, en god restaurant og komfortable lejligheder til op til fem personer.
Du kan rejse til Servatur Altamar året rundt. I vintersæsonen findes børneklub og aktiviteter med skandinavisktalende personale på hotellet. I denne periode tilbydes desuden gratis hotelbus til strandene i Amadores og Puerto Rico samt Easy Travel, når du flyver med Sunclass Airlines. Vintersæsonen løber fra 8/10 2025 til 8/4 2026. I sommersæsonen (fra 9/4 til midten af oktober 2026) arrangerer hotellet aktiviteter og underholdning på engelsk.
Servatur Altamar er kendt for sine store balkoner, der alle vender mod havet og har sol det meste af dagen. På balkonerne findes liggestole og parasol, og vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille en lejlighed med direkte pooladgang eller plunge pool - eller en lejlighed med adgang til en stor solterrasse oven på restauranten. Under fanebladet "Sådan bor du" finder du detaljeret information om alle lejlighedstyper samt et oversigtskort over lejlighedernes beliggenhed på hotellet.
Skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe en måltidspakke - vælg mellem morgenmad, halvpension og All Inclusive.
Øvrig information
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2021 (restaurant, bar og pools; lejlighedernes renoveringsår fremgår af hver enkelt lejlighedsbeskrivelse)
- Bygninger: 4
- Etager: 14
- Værelser/lejligheder: 262
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Mogan kommune opkræver en turistskat på 0,16 EUR pr. person/nat for hotelovernatninger. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.



















