Udflugter, Las Palmas

Hvorfor ikke krydre din ferie med en udflugt eller to? Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejds- partnere sammensat et nøje udvalgt udflugtsprogram. Vi følger løbende op og fornyer udflugtsprogrammet - bl.a. på baggrund af de spørgeundersøgelser, hvor du og vores andre gæster får mulighed for at komme med synspunkter. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der findes flere fordele ved at bestille din udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændring og aflysning, og hvad der indgår i prisen. Desuden ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Praktisk information om vores udflugter

Bjergvandring

Bjergvandring

En følelse af frihed. Tag med på vandretur til Rouqe Nublo, byen Santa Lucia eller langs Camino de la Plata, også kendt som Sølvvejen. Udflugterne kører i perioden oktober-maj.

Læs mere Skjul

Gå ikke glip af Gran Canarias smukke natur! Under vandringerne hører vi mere om Gran Canarias plante- og dyreliv og om, hvordan guancherne levede på deres tid. Der er flere vandreture at vælge imellem. Sammen med Rocky Adventure har vi valgt tre spændende ruter ud, som er velegnede til alle aldersklasser.

På vandringen gennem Rouqe Nublo-reservatet får du et nemt og overskueligt indtryk af øens forskellige klimazoner, mens du nyder omgivelserne og den imponerende natur.

Vælger du turen til byen Santa Lucia og Guayadeque-dalen, får du Gran Canarias måske smukkeste landskab at se. En tur i dette område er altid en sikker vinder.

Det samme siges også om Rocky Adventures tredje vandretur, en klassiker gennem mange år. Camino de la Plata, Sølvvejen, er en rute, som blev formet af guancherne for 2.000 år siden, og ruten udgør en fin vandretur den dag i dag. Det er en af de mest populære vandreruter. Vi tager bussen op til ca. 1.000 meters højde, inden vi begiver os videre til fods. I bjergene hersker der en tydelig og afslappende stilhed. Vi pakker vores medbragte mad ud (indgår ikke i prisen) og nyder den storslåede udsigt, som strækker sig til naboøerne i klart vejr – måske helt til Afrika, hvis vi er heldige.

Der er også andre vandreruter at vælge mellem. Få yderligere information hos din guide.

Et minde for livet og specielt perfekt for vandreentusiasten!

Obs!
Det er vigtigt at medbringe vand på flaske og naturligvis solcreme!

I prisen indgår:
Transport (se undtagelse nedenfor) og guide.

Mad og drikke:
Indgår ikke.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8-17.15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Vand, en madpakke og solcreme.

Øvrigt:
Du vælger selv, hvor langt du vil vandre i løbet af dagen. Bemærk at vandreturen foregår i relativt stor højde. Hvis du bor i Las Palmas, arrangerer du selv transporten til starten af vandreturen.

Udflugten kører i perioden oktober-maj.

Gran Canarias guldkorn (kan bestilles hjemmefra)

Gran Canarias guldkorn (kan bestilles hjemmefra)

Velkommen til Gran Canarias guldkorn, som er en udflugt, vi har taget med i vores program efter ønske fra vores gæster. Den er allerede meget populær, så det gælder om at være ude i god tid og bestille plads. Smagsprøver og frokost indgår.

Læs mere Skjul

På denne udflugt kan du sammen med den dygtige guide se, smage på og fornemme din ferieø på en anderledes måde end tidligere. Du vil få en utrolig variation af udsigter og oplevelser.

Vi starter dagen med et besøg i den gamle og historisk vigtige by Arucas, som ligger på øens nordkyst omgivet af store bananplantager. Her besøger vi det, som byen er måske mest kendt for, nemlig romdestilleriet. Arucas romdestilleri er Europas ældste og den dag i dag også den største producent af rom. Vi får de forskellige trin i romproduktionen at se, og naturligvis får vi også chancen for at smage på de forskellige drikke, som fremstilles her. Vi kan varmt anbefale deres honningrom, som består af en velafbalanceret blanding af syvårig, lagret rom og kanarisk honning med smag af bl.a. chokolade og vanilje.

Vi besøger siden Finca Los Castaños i Los Berrazales-dalen. Det er det eneste område i Europa, hvor man naturligt producerer kaffe. Vi får en rundvisning, hvorefter vi smager på den lokalproducerede kaffe.

Omkring frokosttid sætter vi os ind i bussen igen og kører en kort tur til havnebyen Puerto de las Nieves i Agaete. Her får vi serveret en spansk frokost på en af tavernaerne ved strandpromenaden, inden vi så småt kører tilbage til Las Palmas.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

I prisen indgår:
Transport, guide og frokost inkl. et styk drikkevare.

Mad & drikke:
Se ovenfor.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 8.30-15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Bekvemt tøj og behagelige sko.