• velegnet til voksne
  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi i receptionen
fra6.295,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Bambi/Astoria er et populært lejlighedshotel med mange stamgæster. Hotellet ligger i de centrale dele af Puerto de la Cruz, og hvis du spadserer til Plaza del Charco, passerer du smalle gader og hyggelige torve med kirker. Her kan du slå ned på en fortorvscafé og betragte folkelivet. Der er heller ikke langt...
  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi i receptionen

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Nej
  • Nærmeste centrum
    300 m
  • Nærmeste strand/badested
    500 m
1-værelses lejlighed i Astoria

Om hotellet

Bambi/Astoria er et populært lejlighedshotel med mange stamgæster. Hotellet ligger i de centrale dele af Puerto de la Cruz, og hvis du spadserer til Plaza
del Charco, passerer du smalle gader og hyggelige torve med kirker. Her kan du slå ned på en fortorvscafé og betragte folkelivet. Der er heller ikke langt til havbassinerne El Lago Martiánez
, hvor du kan tilbringe feriedagene med at dase i solen, men hvis du hellere vil bade i havet, er der lige så kort vej til den sorte lavastrand Playa Martiánez. På Bambi/Astoria kan du vælge, om du vil bo i bekvemme 1- eller 2-værelses lejligheder med mulighed for selv at klare husholdningen.
Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.

Internet

Wi-fi i receptionen indgår

Wi-fi indgår også i lejlighederne i Astoria.

Øvrigt

Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1972
Renoveret 2019 (lejlighederne i Bambi)
2 bygning/er
3 etage/r og 5 etager
78 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Bagageopbevaring

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Bambi (klassificering 2+): Nyrenoverede lejligheder.
Astoria (klassificering 3): Smagfuldt møblerede lejligheder.

1-værelses lejlighed i Bambi

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue med forskellig planløsning
  • Begrænset udsigt i nogle lejligheder
  • Vifte
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Hårtørrer

1-værelses lejlighed i Astoria

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue med forskellig planløsning
  • Begrænset udsigt i nogle lejligheder
  • Vifte i loftet
  • Fransk altan
  • Mod omgivelserne
  • Badekar med bruser

2-værelses lejlighed i Bambi

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 45
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Begrænset udsigt i nogle lejligheder
  • Vifte
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Hårtørrer

I alle værelser/lejligheder:

  • Balkon
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Stor dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Tv med satellitkanaler
  • Safetyboks mod betaling og depositum
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab
  • Køleskab med fryser
  • Mikroovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Spiseplads
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Bambi/Astoria har en enkel morgenmadsservice.
  • Morgenmadslokale/café med åbent kl. 7.30-10

Måltider på hotellet:

  • Enkel morgenmad kan tilkøbes (vælg mellem tre menuer)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

To tagterrasser. Den ene ligger mellem bygningerne og har en fælles solterrasse.
  • Pool 45 m2
  • Liggestole ved poolen

Strande

Langs kysten i Puerto de la Cruz ligger der flere sandstrande foruden det store havbassinanlæg, El Lago Martiánez.

Havbassinerne i Puerto de la Cruz

Lige ved havet i Puerto de la Cruz ligger det berømte havbassinanlæg, El Lago Martiánez, som strækker sig over et areal på over 33.000 kvadratmeter. Når du har betalt entré, får du adgang til bl.a. fem store havbassiner og tre børnepools samt restauranter, kiosker og en café. Havvandet pumpes ind direkte fra havet og fylder hver nat bassinerne via spektakulære fontæner. På området findes også skyggefulde palmer, omklædningsrum og brusere, og der er mulighed for at leje liggestole og parasoller.

Playa Jardin - Havestranden

En af områdets smukkeste og mest besøgte strande er Playa Jardin vest for Puerto. 'Havestranden' er 150 meter lang med sort, groft lavasand, og stranden er opdelt i tre mindre strandområder. Toiletter, omklædningsrum med brusere og skabe til opbevaring af tøj er tilgængelige mod betaling. De fleste turister holder til ved den første del af stranden nærmest borgen Castillo San Felipe. Liggestole og parasoller kan lejes. Lokalbefolkningen og børnefamilierne søger tit til den fjerneste del af stranden nærmest Punta Brava, hvor der findes et vandfald, der danner en lille flod i den finkornede sandstrand. Langs stranden løber en fin strandpromenade, og her findes også flere caféer, restauranter og barer samt en legeplads.

Playa las Teresitas - fin strand nord for Santa Cruz

Den fineste strand, som ligger nord for Santa Cruz. Gyldengult sand fra Saharaørkenen, ingen høje bølger, palmer, som suser i vinden, og mange barer gør, at denne kunstige strand oven for Santa Cruz er den, lokalbefolkningen foretrækker. Om sommeren er her relativt lavvandet, men det varierer med tidevandet. Om sommeren kan man leje vandcykler og jetski.

Los Patos

Los Patos ligger lige øst for Playa Bullullo, og her er naturister velkomne.

Playa del Socorro

Ca. 10 minutter fra Puerto de la Cruz neden for Los Realejos ligger denne sorte lavastrand, som er mest kendt blandt surfere for sine perfekte bølger. Om sommeren er stranden meget benyttet af lokalbefolkningen i området. Her er bar og restaurant. Den bedste måde at komme hertil på er med bus til Los Realejos og derefter taxi, eller taxi hele vejen.

Playa Bollullo

Er måske den mest kendte af de tre sorte lavasandstrande. Her får man en fin spadseretur gennem bananplantagerne. Tag en taxi eller lokalbussen fra Puerto de la Cruz' busstation til La Paz. Man går ned ved det store hotel Interpalace (lige ved siden af Teidemar), følger stien, som går under vejen, og ud gennem bananplantagen. Fra Plaza del Charco tager det ca. en time at gå turen, og fra La Paz tager turen ca. en halv time. Her er en lille bar/restaurant ved stranden, som du kan komme til via nogle stejle trapper.

Lavastrande

Øst for Puerto de la Cruz ved el Rincon, findes der tre sorte lavasandstrande mellem de næsten lodrette klippevægge. Det er mest lokalbefolkningen, som kommer her samt unge, der gerne surfer på bølgerne på deres boogie-boards. Kommunen har for nylig forbedret tilgængeligheden til disse strande, så trapper og stier er blevet renoveret.

Playa San Marcos

Ligger neden for byen Icod de los Vinos. Sort lavasandstrand hvortil lokalbefolkningen i området kommer.

Playa Martíanez

Bystrand hvor strøm og bølger ofte forekommer. Derfor bliver den også brugt flittigt af surfere og yngre mennesker. Den ligger der, hvor strandpromenaden Avenida Colon møder Avenida de la Familia Betancourt y Molina i Puerto de la Cruz' østlige del lige ved siden af havbassinerne. Her er ingen toiletter eller barer direkte ved stranden, så du er henvist til det, som findes langs strandpromenaden eller langs Avenidaen. Et begrænset antal liggestole og parasoller kan lejes.

El Ancon

Dette er den østligste af disse strande og måske den, som har færrest badeentusiaster, da den ligger lidt mere afsides, og spadsereturen hertil kan være anstrengende. Denne strand er den mest lavvandede af strandene, specielt ved ebbe.

Beliggenhed og transfer

Byområde med forstyrrende trafik, barer og folkeliv. Trapper og niveauforskelle på hotellet. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 50 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 300 m Plaza Martiánez
  • Hovedcentrum: 650 m Plaza del Charco
  • Nærmeste strand/badested: 500 m El Lago Martianez og 1,5 km Playa Jardin
  • Nærmeste lufthavn: 91 km Reina Sofia
  • Transferbussen standser ved hovedvejen til venstre for receptionen (ca. 50 m).
Calle Enrique Talg 15
38400 Puerto de la Cruz
+34 922 384 689
info@apartamentosbambi.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Puerto de la Cruz. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Reina Sofia Lufthavn på det sydlige Tenerife til dit hotel er fra ca. 1 time og 10 minutter til 1 time og 50 minutter (ca. 90 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING