PART OF THE THOMAS COOK GROUP
Vis billedgalleriRundrejse i Den Dominikanske Republik

Rundrejse i Den Dominikanske Republik

En uges rundrejse, hvor du får set rigtig meget af Den Dominikanske Republik: strand og bjerge, flora og fauna, folkeliv og historie. Du besøger en cigarfabrik, ser den ældste katedral i den nye verden og meget, meget andet. Rundrejsen kombineres med en uges ferie ved stranden på et af vores hoteller i Bayahibe eller Punta Cana.Mere

Aldersgrænsen for at deltage i rundrejsen er 12 år.
Læs mere om hotellet

Afrejsedatoer

Der er afrejse fra København 19. januar og 16. februar 2017. Rundrejsen er i den første uge.

Ugeprogram

Dag 1

Punta Cana lufthavn - Bayahibe (70 km)

Ankomst til Punta Cana lufthavn og transport til Vecchia Caserma Hotel i Bayahibe. Middag på hotellet. Aftenen på egen hånd.

Dag 2

Bayahibe - Santo Domingo - Barahona (340 km)

Efter morgenmaden kører vi vestpå til Santo Domingo, den ældste by i "Den Nye Verden", hvor vi skal se Museo de las Casas Reales, Pantheon Nacional, katedralen Santa Maria la Menor og Calle las Damas. Vi spiser frokost på en restaurant i den gamle bydel, før vi stiger på bussen og kører til Barahona, hvor vi spiser aftensmad og overnatter på hotel Playa Azul.

Dag 3

Barahona - Laguna de Oviedo - Bahia de las Aguilas (220 km)

Efter morgenmaden kører vi til Laguna de Oviedo for at opleve det rige plante- og dyreliv. Derefter fortsætter vi til den otte kilometer lange strand Bahia de las Aguilas, som ligger i nationalparken Jaragua. Her går vi om bord på en båd for at sejle ud til en fantastisk strand, hvor vi kan bade og slikke sol. Derpå returnerer vi til hotellet i Barahona, hvor der serveres aftensmad.

Dag 4

Barahona - Lago Enriquillo - Jimani - Santo Domingo (417 km)

Tidlig morgenmad og derefter afgang mod Lago Enriquillo, landets største sø og det laveste punkt i hele Caribien. Selv om søen er en saltsø, lever her krokodiller. Derefter kører vi videre til Jimani tæt på grænsen til Haiti. Her besøger vi ingenmandsland og ser forskellen på to verdener, før vi sætter kursen mod Duvergé, provinsens største by, hvor vi spiser frokost. Om eftermiddagen kører vi videre til Santo Domingo, hvor vi spiser til aften på en lokal restaurant. Overnatning på hotellet Mercure Comercial.

Dag 5

Santo Domingo - Cacao Route - Jarabacoa - Santiago (260 km)

Efter morgenmaden stiger vi på bussen for at køre til San Francisco de Macoris, hvor vi skal besøge kakaoplantagen El Sendero del Cacao. Derefter kører til vi byen Jarabacoa, som ligger nogenlunde midt i landet. Frokosten serveres på Rancho Baiguate, hvor klimaet er lidt køligere på grund af højden, og derpå kører vi til vandfaldet Salto Baiguate, hvor der er mulighed for at tage sig en dukkert. Så går turen videre mod Santiago, hvor vi stopper for at tage billeder før ankomsten til hotel Centro Plaza, hvor der også serveres aftensmad.

Dag 6

Santiago - Puerto Plata 69 km

Dagens første stop er et besøg på en cigarfabrik, før vi kører videre til Puerto Plata på nordkysten. Her får vi en tur med tovbanen, før vi spiser frokost. Om eftermiddagen tager vi på byrundtur og ser Bruga romdestilleri, fortet San Felipe samt strandpromenaden. Middag og overnatning på hotel Puerto Plata Village.

Dag 7

Puerto Plata - Samana (210 km)

Efter morgenmaden kører vi til Samana, hvorfra en ombygget lastbil kører os over bjergene til en plantage, hvor vi skal besøge en familie for at se, hvordan lokalbefolkningen bor og lever. Derefter kører vi til Playa del Valle og begiver os på hesteryg gennem skoven til vandfaldet Lulu, hvor der er mulighed for at bade. Vi spiser frokost undervejs. Middag serveres på hotel Punta Bonita, hvor vi også overnatter.

Dag 8

Los Cacaos - Samana - Sabana de Mar - Hato Mayor - El Seybo - La Romana (125 km samt kortere bådtur)

Tidligt om morgenen kører vi til Samana og sejler til den fine strand på øen Cayo Levantado. Derefter tager vi til nationalparken Los Haitises, hvor en båd sejler os gennem mangroveskoven, så vi får set mest muligt af dyre- og plantelivet. Der serveres frokost på økohotellet Caño Hondo, før vi stiger på bussen, der skal køre os til de valgte rejsemål for feriens anden uge. Om aftenen ankommer vi til dit hotel, og du kan glæde dig til en afslappende uge på stranden.

Hotellet tilbyder
  • Kombineres med en uges badeferie
  • Santo Domingo - den ældste by i "Den Nye Verden"
  • katedralen Santa Maria la Menor
  • Nationalparken Jaragua
  • Kakaoplantagen El Sendero del Cacao
  • Vandfaldet Salto Baiguate
  • Tobaksplantager og romdestilleri
  • Puerto Plata og Cabarete
  • Samana og øen Cayo Levantado

Prisliste

Klik på prisen for prisspecifikation. Prisen er fratrukket eventuelle rabatter.

Hotellet kan endnu ikke bestilles. Vil du have besked, når hotellet kan bestilles, kan du oprette en hotelovervågning. Opret en hotelovervågning her.