Se hoteller (4)

Rejser til Hurghada

Hurghada byder på gode dykkermuligheder, fine golfbaner, fantastiske strande, spændende udflugter og hoteller med All Inclusive.
Hurghada er en af Egyptens mest populære feriebyer med masser af hoteller og et godt udbud af restauranter, caféer og barer. Byen ligger ved Det Røde Havs fine strande, og hvis du vil opleve lidt kultur i ferien, kan du tage på busudflugt til store seværdigheder som sfinksen i Giza, pyramiderne i Cairo, tempelområdet Karnak og Kongernes Dal i Luxor.

Hurghada

Hurghada er et ferieområde, der strækker sig cirka 40 kilometer langs kysten. Her er ingen strandpromenade, da strandene ejes af hotellerne og visse restauranter. Hurghada er opdelt i tre forskellige områder: El Dahar (downtown) længst mod nord samt Sekalla og New Hurghada længst mod syd. Det er billigt at tage med minibus eller taxi mellem områderne.

El Dahar er den gamle og mere oprindelige del af Hurghada, hvor blandt andet en af Hurghadas største moskéer, markedet og de bedste basarområder ligger. I basarerne sælges alt fra krydderier og vandpiber til tørklæder, tøj og souvenirer, og det er her, du skal tage hen, hvis du vil gøre et rigtig godt fund eller vil opleve lidt af det "ægte" Egypten med traditionel egyptisk påklædning og livlige sælgere. Her er mest liv om aftenen.

Sekalla regnes som Hurghadas centrum, og der ligger butikker og restauranter langs hovedgaden. Her er også flere internationale fastfoodkæder samt egyptiske caféer og spisesteder. I Sekalla finder du også Hurghadas bedste natteliv og den nye marina. Marinaen er et finere område med restauranter, en gågade og barer, hvor der ofte spilles levende musik i weekenden.

New Hurghada er den største bydel rent geografisk og er desuden området, hvor de store hotelkomplekser ligger. Her finder du blandt andet shoppingcentret Senzo Mall med flere butikker og et legeland for børn.

Sol og strand i Hurghada

Hurghada byder på en håndfuld strande. Byen er et paradis for dykkere takket være det krystalklare vand og det enestående plante- og dyreliv under havoverfladen, som ofte kan opleves, selv når du bare går i vandkanten. Her tilbydes også masser af aktiviteter både på land og i vandet, og efter en dag på stranden kan det være hyggeligt at besøge bydelene El Dahar eller Sekalla og opleve lidt af det lokale folkeliv.

Børnevenlige hoteller ved stranden i Hurghada

Spies tilbyder flere børnevenlige hoteller i Hurghada, heriblandt Grand Resort og Siva Grand Beach, som begge er store hoteller med poolområder, masser af plads og underholdning for både store og små. Og du kan selvfølgelig også bestille en rejse, hvor All Inclusive indgår i prisen.
Tips og nyttig info
  • Familiehoteller
  • Hoteller på stranden
  • All Inclusive
  • Solsikkert
  • Fine strande
  • God dykning
  • Spændende udflugter

Spies' gæster om Hurghada

Find din rejse til Hurghada